Finn Kramer fik sine bud på nye trafikløsninger, men klimaet stjal dagsordenen på debatmøde

13 østjyske folketingskandidater gav mandag aften deres visioner for en Kattegatforbindelse, udvidelse af letbanen i Aarhus og ikke mindst klimaudfordringerne. Det skete foran 340 tilhørere i Stakladen, Aarhus Universitet.

Artiklens øverste billede
Folketingskandidaterne i panelet fik først ét minut til at præsentere sig for de omkring 300 tilhørere til Jyllands-Postens debatmøde i Stakladen, Aarhus Universitet. Foto: Tobias Nicolai
Den tidligere politimand Finn Kramer, 63 år, oplever som borger i Skanderborg jævnligt at snegle sig af sted nordpå på E45. Mandag aften havde motorvejen bragt ham til vælgermøde i Stakladen, Aarhus Universitet, og for Finn Kramer var infrastruktur det østjyske emne, som han så mest frem til, at de 13 fremmødte folketingskandidater debatterede.

Hans ønske blev opfyldt, da politikerne, alle opstillet i Østjyllands Storkreds, diskuterede E45, en ny letbaneetape, en fast forbindelse over Kattegat og sågar en bro over Randers Fjord.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) lagde ud med at slå fast, at regeringen har afsat 60 mio. kr. til en indledende undersøgelse af en bro uden togforbindelse.

»Vi undersøger en realistisk løsning, hvor brugerne finansierer broen. Nogle vil give urealistiske bud på, at der også skal køre tog. Det kan man ikke. Det vil koste 60 mia. kr., som togpassagerer ikke betaler. Busser er også grønne, de kan køre i stedet,« sagde han.

Lad være med at tro, at vi redder verden ved at lægge 17 kr. på et kg oksekød.

Jacob Ellemann-Jensen (V), miljø- og fødevareminister

Hvis den præmis er rigtig, ønsker Kirsten Normann Andersen (SF) en helt anden løsning end en Kattegatforbindelse.

»Broen er en fantastisk og grøn idé, hvis der kommer tog på. Men vi hører, at det ikke kan lade sig gøre, og så foretrækker vi til enhver tid timemodellen mellem de store byer i landet. Vi er nødt til at investere i kollektiv trafik. Der kommer bare flere bilister, hver gang vi udvider motorvejene,« sagde hun.

Ordstyrer og Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen, drejede herefter debatten over på, om en kommende regering skal give økonomisk opbakning til en ny letbaneetape. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) påpegede dog, at de to emner havde en uddateret fællesnævner: jernbaneskinner.

»Vi kører ikke rundt i benzin- og dieselbiler om 20-30 år, så hvorfor skal vi lænke os til skinner? Fremtiden er mere fleksibel, både over Kattegat og i Aarhus,« sagde han.

Søren Egge Rasmussen, kandidat for Enhedslisten, mener dog, at skinner ikke er blevet overhalet af udviklingen, og kaldte det en selvfølge, at letbanen skal have flere etaper.

»Samlet set skal den kollektive trafik udvides i Østjylland i stedet for mere motorvej og broer,« sagde han og udløste klapsalver fra salen med omkring 340 tilhørere.

Tilhørere fandt klimaet vigtigt

Marchen Neel Gjertsen udbrød, at det var fantastisk, at debatten om infrastruktur også kom til at handle om klima. Forinden havde hun fortalt, at klimaet ifølge Jyllands-Postens meningsmålinger er det vigtigste emne i valget. Og det var en stor del af tilhørerne enige i, tilkendegav de ved en håndsoprækning.

At klima optager også hovedparten af politikerne på scenen, efterlod de ingen tvivl om. De beskrev deres bud på, hvad der for eksempel skal til for at reducere drivhusgasserne. De skal reduceres med 80 pct. inden 2030, lød det fra Torsten Gejl fra Alternativet, og han overgik dermed Socialdemokratiets 50 pct. og Enhedslistens 70 pct. Det skal ske ved at lukke for boring af olie og gas i Nordsøen i 10 år samt at lægge afgifter på fly og kød.

Søren Egge Rasmussen (EL) vurderede, at hans parti er lige så ambitiøst på klimaområdet som Alternativet, der fik en stikpille:

»Man kan også lave planer, som ikke er finansierede,« lød det fra Søren Egge Rasmussen, der bl.a. mener, at det er nødvendigt med en bindende klimalov, og at der bliver set mere alvorligt på landbrugets produktion.

Jakob Ellemann-Jensen (V) var enig i, at der skal gøres en indsats på landbrugsområdet, men understregede, at hvis der spændes ben for produktionen i Danmark, flytter den bare til lande, hvor vilkårene er dårligere. Han mener derfor, at det er vigtigere at trække andre lande ind i klimakampen frem for at »sidde og pille os selv i navlen«.

»Lad være med at tro, at vi redder verden ved at lægge 17 kr. på et kg oksekød,« sagde han og høstede klapsalver fra tilhørerne.

»Jeg er enig med dig, Uffe, i forhold til kød,« lød det fra Mona Juul (K), der kom skarpt tilbage, da ministeren mindede hende om, at han altså hedder Jakob.

»Du må være mere markant end din far,« sagde Mona Juul, der var kommet til at kalde ham ved sin fars navn, Uffe Ellemann-Jensen, tidligere Venstre-formand.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, var glad for, at kandidaterne på scenen bød ind med forslag til indsatser, og han mener, at det lover godt for, at der kan laves et stort nationalt kompromis om klimaindsatsen, når støvet har lagt sig efter valgkampen.

Han citerede et af sine politiske forbilleder, tidligere S-formand Svend Auken.

»Han sagde, at selv om vi er et lille land, kan vi gøre en stor indsats,« lød det fra Wammen, der fortalte, at det gør indtryk på ham, at en pige i Sverige – 16-årige Greta Thunberg – tager initiativ til en kamp for klimaet.

Det kan Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige, ikke bruge til noget.

»Jeg bygger ikke min klimapolitik på en 16-årig pige,« sagde han og plæderede for kernekraft.

Nedslidning delte vandene

Publikum på de bagerste stolerækker i Stakladen trak mandag gennemsnitsalderen nedad. Her havde mange af de yngre vælgere taget plads, og for dem havde ét af de tre planlagte emner en særlig relevans: Hvordan nedslidte danskere i fremtiden kan trække sig fra arbejdsmarkedet, i takt med at pensionsalderen stiger.

Den udfordring har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre tidligere på året givet et bud på via aftalen om seniorpension, mens Socialdemokratiet præsenterede sin tidligere på måneden.

Nicolai Wammen understregede, at partiets plan til tre mia. kr. kun vil betyde, at omkring hver ottende dansker kan trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet.

»Så det er ikke alle, der vil få den mulighed. Det er der heller ikke brug for. Nogle har lyst til at arbejde længe, og det er dejligt. Men er man kommet i arbejde som 15-16-årig, er der meget langt til pensionsalderen,« sagde han og henviste til Socialdemokratiets udspil, der målrettes personer, der har været mange år på arbejdsmarkedet, og som tidligt er begyndt at arbejde.

Men fra Kim Christiansen (DF) lød det, at Socialdemokratiets plan er uanstændig:

»Det er ikke ordentligt at spise nedslidte folk af med en ydelse under kontanthjælpen.«

Jacob Ellemann-Jensen argumenterede for, at en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ikke burde afhænge af ens fag.

»Den skal afhænge af, om man er slidt ned, uanset om man er murer, læge eller andet. Man skal have lov til at trække sig, fordi ingen er tjent med at knokle sig ihjel.«

Nye Borgerlige har endnu ikke forholdt sig til hverken Socialdemokratiets ellers Venstres pensionsplan. Partiets kandidat Lars Boje Mathiesen var da også af den opfattelse, at en god løsning bliver forhindret af et rigidt uddannelsessystem.

»Når unge mennesker i dag vælger en uddannelse som tømrer, bilder vi dem ind, at de kan arbejde, indtil de er 70 år. Det kan man ikke, og derfor skal der være mulighed for at rykke videre til andre fag senere. Det forhindrer vi.«

Torsten Gejl (AL) pegede på Socialdemokratiets pensionsudspil som det bedste, men gentog et gammelkendt forslag fra Alternativet om at skære arbejdsugen ned til 30 timer. Søren Egge Rasmussen (EL) mente derimod, at det nuværende velfærdsforlig bør opsiges.

»Hvis vores levealder stadig stiger, kan en 20-årig forvente at arbejde, indtil vedkommende er 75 år. Som brolægger er det altså ikke naturligt at arbejde så lang tid. Man skal opsige velfærdsforliget, så pensionsalderen maksimalt ender på 67 år, og så skal vi gøre det mere fleksibelt at arbejde efter pensionsalderen,« sagde han.

Finn Kramer, 63 år, Skanderborg var tilhører til Jyllands-Postens valgdebatmøde tirsdag aften. Foto: Tobias Nicolai

Efter halvanden times debat kunne Finn Kramer gøre status over vælgermødet. Det var godt, og politikerne var meget konkrete, lød dommen. Han mente endda at kunne spore en lille åbning hos Nicolai Wammen under debatten om muligheden for, at nedslidte kan trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet.

»Det virkede, som om Socialdemokratiet var klar til at se på, om ydelsen til nedslidte kan blive lidt højere. Det er godt, fordi det bliver helt klart et problem,« sagde Finn Kramer, inden han begav sig med de over 300 andre tilhørere ud af Stakladens glasdøre.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen