Q – som i Queens Arms

På aarhusturen fra A til Å er vi i dag kommet til Q. Siger og skriver Q!!

Den er bestemt ikke nem. Havde det da bare heddet Qvindemuseet, Qvægtorvet eller Qvalitet i byplanlægningen i Aarhus. Men det gør det ikke. Det hele er med K. Og den sidste findes faktisk slet ikke.

Så Q? Som i Restaurant Queens Garden i Hotel Royal, der lukkede ned sidst i nullerne. Som i Q-Park, der er p-bøde-p-pladser 10 forskellige steder i Aarhus. Eller Q som i Frisør Q i Eckersbergsgade, som jeg beklageligvis ikke ved noget om.

Så svært! Yes, men ikke umuligt – for heldigvis har vi Queens Arms – den første engelsk inspirerede pub, der åbnede i Aarhus. Den ligger på Holme Møllevej 2. Heldigvis, fordi stedet er knyttet til AGF, og heldigvis, fordi det ligger meget tæt på mit barndomshood i Holme og i lokaler, som jeg synes, at jeg har en slags tilknytning til. I dag skal vi derfor på værtshus – og det er jo da ikke dumt på sådan en vinterdag. Og så i arbejdstiden.

Og apropos arbejdstiden. De første penge, jeg tjente, fik jeg af min bedstemor for at være en sød dreng og tage min levertran uden at brokke mig. De næste penge – min første løn – tjente jeg som 13-årig, da jeg et par uger i sommeren 1969 fik en afløsertjans for det faste slagterbud hos slagter Thomsen, der netop havde forretning på Holme Møllevej 2.

Det havde Thomsen haft fra 1961, og han havde det frem til 1977. Eller nærmere bestemt noget af adressen, for der var en nabobutik, hvor der lå et bageriudsalg med en snerpet jomfru bag kasseapparatet.

Vikingegryde

Hos Thomsen var jeg cykelbud og skulle ellers hjælpe med forefaldende arbejde. Blandt det var at tumle store flamingotønder. Medgørlige, når de var tomme. Tunge, når de var fyldte. Og det var de, når slagter Thomsen junior, Peter Thomsen, havde læsset en tønde eller to i varebilen og med mig som passager næsten dagligt kørte mod Havnegade/Skolegyde. Her lå på hjørnet Restaurant Viking, ejet af Bjørn Jensen. Stedet havde opnået aarhusiansk berømmelse, ikke mindst i kraft af sin ”Vikingegryde”, som var en af de mest kendte retter på det aarhusianske menukort i årene omkring 1970. Kødet i vikingegryden var svinemørbrad, som Thomsen leverede i flamingotønderne. Slagterbuddet var med for at læsse de tomme tønder fra sidste levering ind i bilen, mens slagteren og restauratøren talte. Og nej, her skal bestemt ikke siges mere om tomme tønder.

Anden del af mit slagterbudjob var på cykel at levere dagens middagsret ud til en del ældre i nabolaget. Det skete på cykel med menuerne stablet på bagagebæreren. Kunden længst væk var en gammel mand i Slet. Andet, jeg husker fra de to uger i slagterforretningen, var savsmuldet på gulvet i butikken og en temmelig kraftig kvinde, Karen, der stegte frikadeller hele dagen ude i baglokalet, og som var rimelig flink til at give smagsprøver.

Thomsen lukkede slagterbutikken i 1977. Efter slagter Thomsen fulgte i butikken slagter Frede Skovsende og Toms Kød og Delikatesse. Men i 1983 skete der noget afgørende nyt på Holme Møllevej 2.

Kaj Holst-Mikkelsen fjernede alle spor af kødkroge, savsmuld og frikadeller og åbnede pubben Queens Arms i lokalerne. Det var det første aarhusianske værtshus, der knyttede sig til den engelske pubstil.

Beliggenheden meget tæt på Fredensvang, AGF’s træningsanlæg, og at Kaj Holst-Mikkelsen havde en fortid som divisionsspiller på AGF-holdet i midten af 1960’erne, gjorde, at Queens Arms hurtigt opnåede en nær forbindelse til fodboldklubben. Både tilhængere, spillere og andre repræsentanter fra klubben kom ofte på Queens Arms og udgjorde pubbens kernekunder.

18 år bag ølhanen

Kaj Holst-Mikkelsen stod bag bar og Guinness-hane i 18 år. I april 2001, da stafetten blev givet videre til Vilhelm Kristensen, sagde Kaj Holst-Mikkelsen til JP Aarhus:

»Det er da tilfredsstillende for mig at se, at mit koncept har holdt i alle de år. I dag er der vel 15-20 engelske pubber i Aarhus.«

Ved vagtskiftet mistede stedet ikke sin intime sportsstemning og tilknytning til AGF. Den nye ejer, Vilhelm Kristensen, var nemlig tidligere bestyrelsesmedlem i AGF.

Senere fulgte andre ejere. AGF-billederne på væggene blev hængende, men det tyndede løbende ud i status som AGF-tilholdssted.

For et par måneder siden fik Queens Arms igen nye ejere. To unge mænd fra Tranbjerg, der faktisk næsten er så unge, at de selv er nødt til at eje et værtshus for at måtte komme der. Men det gør de jo så altså også. 22-årige Bo Bossow og 23-årige Rasmus Lavridsen:

»Vi vil gøre, hvad vi kan, for at AGF og deres fans igen får øje på Queens Arms. Vi spekulerer på flere måder at gøre det på. Vi er godt klar over, at det næppe er muligt at trække folk fra midtbyen ud til os før hjemmekampe på stadion, men fans fra Holme, Viby og Tranbjerg skulle da gerne lægge vejen forbi – før, under og efter AGF-kampe,« siger ejerne, der tænker på et mere sofistikeret drinkskort, konkurrencer om ølprisen, happy hour, fest og humør som nogle af de ingredienser, der kan blandes i cocktailen til De Hviie.

Det ligger der imod ikke i kortene at ændre på hverken pubbens udseende eller indretning.

»Pubben ser ud, som den gør,« siger Bo Bossow og Rasmus Lavridsen.

Queens Arms åbner dagligt kl. 11, hvor de første stamkunder normalt står klar til at komme ind til deres faste plads og formiddagsbajeren.

»Det er typisk ældre mænd fra nabolaget, der er kommet her i årevis. Og dem er vi naturligvis glade for at betjene,« siger Bo Bossow og Rasmus Lavridsen, der har en ansat hjælper, Mariann Hansen, til at styre baren, indtil ejerne ved 15-tiden selv får fri fra arbejde, hvor de henholdsvis arbejder med togreservedele og biludlejning.

»Om aftenen og i weekenderne er det mere unge, der kommer på Queens Arms. Dem er vi også glade for,« siger de to, der hver har en arbejdstid på omkring 80 timer pr. uge.

Terp Højgård

På Queens Arms må der ryges. Og det bliver der. Så lad os gå lidt udenfor.

Her i krydset Christian X’s Vej – Holme Møllevej/Enghavevej lå gården Terp Højgård frem til 1930’erne.

Og den kan bringe os videre i dagens historie. For ifølge bogen “Fredensvang – historien om AGF’s klubhus og idrætsanlæg“ (Turbine 2018) var gårdens ejer død i 1931. I 1935 begyndte arvingerne at udstykke gårdens jorde. AGF, der på daværende tidspunkt holdt til på kommunal jord ved Dalgas Avenue, sendte den 1. september klubbens forretningsudvalg ud for at besigtige markerne, for AGF var på udkig efter et sted, hvor klubben kunne etablere sit eget træningsanlæg.

»Gården lå, som navnet antyder, på en bakke på hjørnet af det nuværende Enghavevej og Christian X’s Vej,« står der i bogen.

Forretningsudvalget var tilfreds med det, det så. Og købsforhandlinger til et større område blev indledt. AGF betalte 41.000 kr. kontant for 55.000 kvm knoldet og stenet markjord. Noget af jorden blev straks solgt fra til byggegrunde, og da AGF først i 1940’erne ville opføre et klubhus, som man ikke havde råd til, tilbød kommunen at købe det jordlod, som i dag er Holme Møllevej, og som i 1950’erne og 1960’erne blev bebygget med røde murstensetageejendomme, hvor jeg i øvrigt tjente min næste løn ved at være avisbud – en tjans, som jeg hurtigt kørte sur i – og skiftede branche til flaskedreng i Rundhøj Super.

Talentløst AGF-hold

Men tilbage til Fredensvang. Jeg er vokset op på Holme Møllevej 110 og har brugt mange, mange timer på træningsanlægget. Til dels fordi jeg som dreng var medlem af klubben og spillede på et AGF-drengehold, hvorfra man mig bekendt aldrig fandt et eneste talent. Men kammeratskabet var godt, jeg kunne lide at spille – og at være en AGF’er, der kunne komme ind på stadion på sit medlemskort. Jeg er stadig AGF’er – nu er det dog kun hjertet, der er medlem.

Fredensvang var også et godt sted at tage hen søndag eftermiddage, når ingen af kvarterets forældre gad at have os til at sparke græsplæne og omegn i stykker, og vores knæ var for ødelagte til at spille på Ejbyvejs asfalt. Så luskede vi ned og spillede lidt på den græsbane, der lå tættest på de røde murstensblokke på Holme Møllevej. Dengang var der huller nok i hegnet, så vi kunne nemt komme ind fra Jyllands Allé. Sådan er det ikke længere. Hegnet er bedre – og det er banen sikkert også. Og spillerne – forhåbentligt.

Banerne mod Holme Møllevej hedder bane fem og seks, og hvor de ligger, var der slet ikke anlagt baner, da AGF tog Fredensvang i brug i 1941. Der var kun to boldbaner i starten – og jorden ved bane fem og seks kan godt have været noget af det, der var lejet ud til Aarhus Zoologiske Have, der på arealet dyrkede lucernefoder til dyrehavens beboere.

Vi slutter her. I tidligere afsnit af vores serie har vi målt kilometer, når det var cykeletaper. Og talt skridt, når det var gåture.

I dag er det bare at konstatere, at der ikke er nævneværdig motion forbundet med at gå på værtshus.

Så nemt slipper vi ikke i næste afsnit, der starter med R.