På Christiansborg er De Radikale og Alternativet imod ghettoloven - i Aarhus vil partierne rive flere boligblokke ned end nødvendigt

Symbolpolitik. Ingen tiltag imod kriminalitet, ledighed eller manglende uddannelse. Problemerne bliver bare flyttet, og der føres en politik imod huse og bygninger.

Det udtalte Det Radikale Venstres boligordfører Rasmus Helveg Petersen til Dagens Byggeri, da regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet den 22. november vedtog den såkaldte ghettolov, som er årsagen til, at der nu skal rives blokke ned i Gellerup og Bispehaven. Denne stemte Enhedslisten, Alternativet og de radikale imod på Christiansborg.

Men i Aarhus er Alternativet og De Radikale gået med i byrådets aftale om byens udsatte boligområder og støtter dermed flere bloknedrivninger end nødvendigt for at leve op til loven.

Som tidligere beskrevet i JP Aarhus indebærer byrådets aftale, at der skal rives ca. ni blokke ned i Gellerup/Toveshøj og tre blokke i Bispehaven for at leve op til ghettolovens krav om, at der højst må være 40 pct. almene familieboliger i disse to boligområder, som bliver betegnet som »hårde ghettoer«.

Loven giver mulighed for at skrue op og for behovet for nedrivninger, og byrådet har valgt den regnemetode, som indebærer flest nedrivninger. Desuden verserer der en strid mellem Brabrand Boligforening, som Gellerupparken hører under, og Boligministeriet. Boligforeningen ønsker et større areal taget med i det område, udviklingsplanen omfatter, end ministeriet har lagt op til.

Ikke bare nedrivninger

Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) og Liv Gro Jensen (A) forklarer, hvorfor de har stemt for at rive flere blokke ned, end loven kræver.

»Jeg synes, at alle børn skal have lige muligheder for at kunne klare sig i livet, og som byråd er vi nødt til at tage ansvar for at komme i mål med det. Den indgåede aftale kigger på helheder – ikke bare nedrivninger, som fylder meget, men også en lang række andre ting, er vigtige for os,« siger Rabih Azad-Ahmad, der understreger, at aftalen bl.a. også handler om at sikre blandede skoler, daginstitutioner og sundheden for de udsatte boligområders beboere.

Liv Gro Jensen:

»Vi har hele tiden anset forliget som et forhandlingsudspil bundet op på kravene fra Christiansborg. Nu skal det forhandlingsudspil udvikles videre til aftaler sammen med boligforeningerne. Vi er dog skeptiske omkring den måde, hvorpå kommunen fortsat opgør området og antal blokke, der skal nedrives,« siger hun og tilføjer, at det var vigtigt for Alternativet, at der bliver sikret en genhusning af de berørte, og at partiet har kæmpet for, at tvangsindsatser skulle blødes op lokalt og gøres frivillige så vidt muligt.

De to politikere betoner begge, at der skal være en god dialog og inddragelse af beboerne og boligorganisationerne.

Anderledes i Aarhus

Og hvordan mener de to lokalpolitikere så, at deres støtte til planen i Aarhus harmonerer med, at partifællerne på Christiansborg har stemt imod ghettoloven?

Rabih Azad-Ahmad forklarer:

»Når man på landsplan stemmer imod det her, er det fordi, der kan være nogle steder i landet, der er langt fra at kunne leve op til loven. Men når vi skal til at implementere den lovgivning i Aarhus Kommune og kan se, at vi godt kan skabe muligheder for almennyttige boliger til genhusning, så er situationen anderledes her i Aarhus,« siger han og tilføjer:

»Vi har drøftet det grundigt i den radikale i byrådsgruppe og i fht. vores bagland, og vi er blevet enige om, at vi her i Aarhus er med i aftalen, fordi vi vil have indflydelse på, hvordan udviklingen i boligområderne skal være.«

Liv Gro Jensen:

»Vi er meget bekymrede for den retning, som forhandlingerne med boligforeningerne tager, særligt fordi Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening endnu ikke er blevet enige. Det er essentielt for Alternativet, at alle boligforeninger bliver involverede i løsningerne og kan se sig i en aftale med kommunen. Hvis det ikke sker, vil vi overveje vores fremtid i forliget,«

Hver fjerde stemme

Som tidligere beskrevet i JP Aarhus er der blandt beboerne i Gellerup stor utilfredshed med planerne om nedrivning af flere blokke i området. Modstanden er blandt andet kommet til udtryk i form af flere demonstrationer. Netop i Gellerup trækker Rabih Azad-Ahmad mange stemmer. Rådmanden, der selv er vokset op i området, hentede ved valget i november 2017 således mere end hver fjerde af sine 2.628 personlige stemmer fra Globus1, der er afstemningsområdet i Gellerup.

Hvorvidt vurderer du, at du er i trit med dine kernevælgere, som er imod nedrivninger af blokke, når du vil have revet flere blokke ned, end loven kræver?

»Jeg tror, at rigtig mange ved, at jeg gør det her af kærlighed til området, som jeg gerne vil være med til at løfte. Forandringer er aldrig noget, som folk jubler over med det samme, men de kan senere se, at der har været en rigtig god mening med dem,« siger Rabih Azad-Ahmad og fortsætter:

»Jeg forstår jo til fulde, at man selvfølgelig kan være ked af, at ens bolig måske bliver revet ned. Men når man kigger på, hvad aftalen indeholder af andre elementer for at løfte området, tror jeg, at vi kommer meget tættere på hinanden, end det ser ud lige nu.«

Nedrivningerne i Gellerup kan vise sig at få direkte konsekvenser for rådmandens familie, idet hans bror og mor bor i blokke i henholdsvis Gellerupparken og Toveshøj.