Bag kulisserne kæmpede borgmesteren for at rive flere boliger ned i Gellerup
Institutioner og kulturbyggeri skal ikke tælle som erhverv og derved reducere behovet for nedrivninger af almene boliger i "hårde ghettoer", lød det fra borgmester Jacob Bundsgaard (S) kort før vedtagelsen af Folketingets ghettoplan.
Mens Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening slås om behovet er for nedrivninger af boligblokke i Gellerupparken/Toveshøj for at nå Folketingets krav om maks. 40 pct. almene boliger, har Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) bag kulisserne kæmpet for en mere vidtgående lovgivning. Hans ønske ville have krævet flere nedrevne boliger i alle landets 16 såkaldte ”hårde ghettoer”.
Det viser et brev, som den 13. november blev sendt til bl.a. boligminister Ole Birk Olesen (LA), og som JP Aarhus har fået aktindsigt i.
Regnestykket i ghettoplanen fungerer således, at jo flere private boliger, der opføres i en ”hård ghetto”, jo færre almene boliger skal der rives ned.
Jacob Bundsgaard, som også er formand for kommunernes forening, KL, appellerer i sit brev til, at institutioner og byggeri med kultur- eller fritidsformål ikke tæller som erhvervsbyggeri i Folketingets ghettoplan. Det har ellers hele tiden været boligministerens udspil, og da 75 kvm erhvervsbyggeri ifølge loven tæller som én privat bolig i en ”hård ghetto”, kan f.eks. svømmehaller, biblioteker og daginstitutioner reducere behovet for bolignedrivninger.
»Tilførslen af nye funktioner (bl.a. institutioner og kulturbyggeri, red.) i de mest udsatte boligområder kan alt efter formål være en god idé, men de ændrer ikke i sig selv på beboersammensætningen,« skrev Jacob Bundsgaard i sit brev, hvori han argumenterer for, at den brede forståelse af erhvervsbyggeri kan udvande ambitionerne for at omdanne de ”hårde ghettoer”.
Som alternativ foreslog borgmesteren, at kultur- og institutionsbyggeri kun tæller som private boliger, hvis en kommune og boligforening er enig om det.
Den 19. november, tre dage inden den såkaldte ghettolov blev vedtaget, afviste Ole Birk Olesen Jacob Bundsgaards forslag. Boligministeren understregede dog i sit svar, at erhvervsbyggeri kun tæller med, hvis det bidrager positivt til den fysiske omdannelse af et ghettoområde.
»De områder, der kategoriseres som hårde ghettoer, kan have forskellige udfordringer. Dermed forventes nye funktioner og aktiviteter som for eksempel kulturhuse og svømmehaller at kunne indgå som et element i at gøre et ghettoområde attraktivt i nogle boligområder,« skrev Ole Birk Olesen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jacob Bundsgaard. JP Aarhus har også kontaktet hans borgmesterkollegaer og partifæller i København og Odense, hvor ghettoplanen også har konsekvenser for boligområder. Men hverken Frank Jensen (S) eller Peter Rahbæk Juel (S) har kommentar til, at deres formand i KL har kæmpet for en mere vidtgående lov.