»Vi har alle sammen en smadremand inden i os. Jeg lader så min komme helt ud til det yderste«

Søren Østergaards cirkusbolig står i første parket på Tangkrogen ved Zirkus Nemos telt. Han slapper af ved skrivebordet og lader både sig selv og Smadremanden komme til orde.

Artiklens øverste billede
Søren Østergaard bor komfortabelt i sin cirkusvogn, der er hans hjem seks måneder om året. »Det skal være lækkert – der er også flisebadeværelse med varme i gulvet og opvaskemaskine,« smiler han. Foto: Joachim Ladefoged

»Aarhus er åndssvag. Det er de smarte aarhusianere også. De står der på caféerne i deres nye, smarte tøj. De er lige det bruneste, og de føler sig satanedme godt nok oppe i første klasse. De skulle få noget andet tøj på, der er brugt. Det er så nyt, deres tøj, at man ikke tror, at det er muligt.«

Smadremanden er sikker i sin sag, vred som altid. Han har mere på hjerte om Aarhus:

»Aros er et homorøvsted, og de skulle tage sig sammen og få pillet den solbrille oppe på taget ned.«

Smadremanden for fuld udblæsning. Arkivfoto: Steen Brogaard

Cirkusdirektør Søren Østergaard er anderledes rolig, skønt han egentlig har nok at se til som chef for 36 ansatte, et børnecirkus, Barnly, på vej til Officerspladsen ved Ridehuset og et julemarked på Bispetorvet under stærk planlægning.

Han elsker at komme på Aros, og jo, han kan da godt grine ad cafépublikummet, det er helt specielt, synes han. Men de hårde ord står for Smadremandens egen regning, understreger han.

»Jeg kommer på Casablanca, jeg er en af de smarte, han taler om. Så ...«

Smadremandens hund var for sød

Han sidder i sin beboelsesvogn, der står i første parket ved Zirkus Nemos store telt på Tangkrogen. Rundt om ham danser Smadremandens hund, Pløk, der er så sød, at den er sat fra bestillingen i manegen.

»Det går meget godt her. Vi slår sidste års besøgstal – i 2017 var ca. 9.000 inde at se forestillingen, i år er det små 10.000,« siger Søren Østergaard.

Vi har i virkeligheden 20-års jubilæum i år, det er bare lykkedes mig endnu engang at regne forkert. Jeg kan godt forstå, at min revisor somme tider er bekymret.

Søren Østergaard, cirkusdirektør, Zirkus Nemo

»Det er rigtigt godt for sådan et lille cirkus. Vi har også fået gode anmeldelser, men det bedste er, at folk synes, at det er godt. Mange kommer igen, og nogle kommer bestemt ikke igen. Jeg er kun glad for, at Zirkus Nemo kan skille vandene, for så har det da kant.«

Cirkusdirektøren må siges at bo standsmæssigt. Beboelsesvognen er delt i to, og alt i alt kan han brede sig på 17,5 meter i længden, mens bredden kommer via karnapper, der slås ud, når vognen er på cirkuspladsen.

»Jeg bor her i seks måneder. Det skal være lækkert – der er også flisebadeværelse med varme i gulvet og opvaskemaskine,« smiler han.

Der er billeder på væggen, en bogreol fyldt med bøger om cirkus, et skrivebord og en formfuldendt Finn Juhl-stol.

»I al ubeskedenhed kan jeg somme tider kigge ud ad vinduet her ved skrivebordet, se op på mit lysskilt og tænke, at dette her har jeg lavet for mine egne penge, nul hjælpekroner. Jeg har bygget det op fra en lille forretning med seks ansatte til nu 36. Det er faktisk meget godt gået, det kan jeg godt blive stolt over,« siger han.

Båtnakker

Der er dem, der mener, at Søren Østergaard og hans cirkus kører rigeligt i samme rille.

»Altså, hvis jeg prøver at lave noget nyt, bliver folk utrygge. Hvorfor gør han det? spørger de så. Hvis jeg omvendt holder fast ved det, jeg har, siger de: Hvorfor fornyer han sig ikke? Jeg synes, at dem, der mener, at mit koncept er det samme år for år, er nogle båtnakker. Alle mine figurer laver noget nyt hvert år. I år optræder de med dyr flere af dem, og de siger noget andet end de andre år,« mener han.

»Jeg kunne nogle gange godt tænke mig at vende det hele på hovedet, men så ved jeg, at jeg vil skræmme publikum væk. Det har jeg ikke råd til. Jeg er blevet for gammel til at starte helt forfra.«

Smadremanden er et kapitel for sig.

»Han er svær at udvikle. Han har sine begrænsninger, men det synes cirkusgæsterne ikke. De elsker at blive svinet til – jeg ved ikke hvorfor. Jo mere han sviner dem til, jo mere forelsket ser de på ham. Han er blevet et begreb. Vi har alle sammen en smadremand inden i os. Jeg lader så min komme helt ud til det yderste. I virkeligheden er han sjovest, når jeg giver helt slip og lader ham være virkelig grænseoverskridende. Men den pæne Søren kan ikke altid have det. Han sidder inden i mig og siger: "Nu stopper du",« siger Søren Østergaard.

»Min kone siger, at jeg skal give slip – og det gør jeg, når jeg er i godt humør. Så siger han ting, jeg ikke engang vil sige her. Det er det sjoveste, jeg ved det godt, men jeg kan ikke lide det. Jeg har dog kun fået en klage i år – fra en 19-årig ung mand. Tænk sig, han klagede over, at Smadremanden sagde bøsserøv til ham. Der var også ham, der hadede mig – han sad på første række sammen med sin kone, og hun kunne godt lide mig. Lige meget hvad jeg gjorde, lukkede han øjnene i raseri og rystede på hovedet. Det var helt grotesk, og resten af publikum kunne godt se det. Så kom Smadremanden, og alle tænkte, at nu får han den store tur. Så kiggede jeg på ham og sagde ”far” – jeg dræbte ham med kærlighed.«

Sidste år gad Søren Østergaard slet ikke lave Smadremanden.

»Jeg gik ind i manegen og sagde, at Smadremanden nu var en bevægelse, og så kom alle de andre klædt ud som ham. Men folk kunne ikke holde ud, at han ikke var med. Så lavede jeg et af mine hidtil bedste pr-stunts,« fortæller han.

»Jeg lavede en film hjemme hos Smadremanden privat, hvor han talte om ”det fede svin til Søren Østergaard, der holder mig uden for, og jeg ved kraftedme ikke, hvad jeg skal gøre. Den homorøv forstår ikke, hvad fanden jeg er for en.” På et døgn kom der 420.000 kommentarer. Folk skrev, "ja, du har ret, det fede svin, hvad bilder han sig ind. Søren Østergaard, tag dig sammen". To dage efter lagde jeg endnu en film op med Søren Østergaard, der erkendte, at han taget fejl og lovede, at Smadremanden i denne sæson kunne få al den tid, han vil have. ”Bravo, Østergaard, du har forstået det,” skrev de, og så købte de billetter. Det er sgu da sjovt.«

47.000 kr. for at krydse Storebælt

Cirkusdirektøren nyder, at Zirkus Nemo har slået sig ned i en måned i Aarhus - sidste forestilling spilles den 30. juni. Det er ikke kun, fordi det er billigere at ligge stille end f.eks. at køre over Storebæltsbroen. Det koster 47.000 kr. for Zirkus Nemos 14 lastbiler.

»Vi har været i otte byer, indtil vi kom til Aarhus. Jeg kender byen rigtig godt – bare med Zirkus Nemo har jeg været her 154 gange. Jeg går rundt og nyder byen, for jeg holder meget af Aarhus. Det gør alle her. Det er faktisk meget skægt, og det er ikke for at fedte for Aarhus, men vi holder alle af at være her. Det er en overskuelig og charmerende by uden at være bittelille. Jeg elsker Bruuns Gade. Jeg kender den, og folk kender mig – det er hyggeligt,« siger han.

»I øjeblikket kører vi på en rigtig god stemning i Aarhus. Det kommer meget an på publikum – det er altid godt at have nogle kvinder, der griner igennem. Det smitter helt vildt med sådan nogle for-grinere. Man skal bare give los, det er et cirkus dette her, ikke plyssæder og en ”nu skal vi være nydelige”-stil.«


Søren Østergaard er stolt over, at han er lykkedes med at forny cirkusbranchen og for sine egne penge opbygge Danmarks eneste voksencirkus med nu 36 ansatte. Foto: Joachim Ladefoged

Næste år skal der fejres jubilæum.

»Vi har i virkeligheden 20-års jubilæum i år, det er bare lykkedes mig endnu engang at regne forkert. Jeg kan godt forstå, at min revisor somme tider er bekymret. Så det bliver 21-års jubilæum med gamle og nye ting,« siger han.

»Jeg skal også snart tænke på generationsskifte, så jeg om fire-fem år kun skal være cirkusdirektør. Drømmen er, at Zirkus Nemo fortsætter i mindst 50 år endnu.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.