Mange blev draget ind i Björks eventyrunivers af elvere og tung bas

På en skrigende rød skærm bag scenen løber en tekst med ord, der beder naturen og teknologien arbejde sammen, imens der i hjørnet vandrer en menneskelig skikkelse med følehorn. Scenen er klædt i vild junglebeplantning, og i midten står en rund busk, der skal vise sig at gemme på den islandske sangerinde Björk. Da busken drejer rundt, sidder hun i en blomstertrone indeni, og publikum jubler ved synet af den 52-årige kvinde, der er klædt stramt og rødt med pufærmer som vinger og en guld hovedbeklædning, som kan give associationer til både antenner, horn og et diadem på en og samme tid.

Northside-festivalen er i gang, og torsdagens hovednavn Björk har gjort indtryk på Silje Freilev og Frida Barfod, der er henrykte over koncerten, hvor både musik og sceneshow levede op til forventningerne.

»Vi var meget oppe at køre, det var vildt fantastisk. Vi har før hørt hende på Roskilde Festival, og det her var klart federe - måske fordi der var mere show,« siger Frida Freilev.

Æstetisk bombardement

Undervejs kører et kraftigt farvetema til hver sang og grafiske illustrationer med et futuristisk præg på skærmene. Blomster visner langsomt, en kvinde flyder ned ad en å, mens hun kæmper mod en sort skikkelse, og to fugle danser en parringsdans i slowmotion.

Spændingen blandt publikum lader langsomt op, de fleste står stille og lytter intenst, mens andre vugger frem og tilbage i korte bevægelser. Silje Freilev og Frida Barfod er blandt dem, som er imponerede over showet på scenen.

»Det var helt teateragtigt - så gennemført! Det fine sammen med det elektroniske fungerede virkelig godt, det var lidt som en drøm,« siger Silje Freilev indlevende.

En fyr kalder det »et overvældende æstetisk bombardement«, og Silje Freilev kan godt forstå, at andre kan have det sådan, selvom hun selv var vild med det hele:

»Jeg fornemmede, at nogle syntes, det var for meget. Jeg kan godt forestille mig, at det skiller vandene, fordi det er så specielt,« siger hun.

Synkrone nymfer

Sanserne bliver fodret med visuelle former, hurtige blitzlys, en bas, der får øregangen til at vibrere og en duft af hash, som ikke kan spores. På scenen står seks kvinder, som mest minder om nymfer eller elvere, og spiller hver i sær på et langt blæseinstrument. De smider hovedet ned og fører det langsomt op igen i en glidende, rund bevægelse imens de spiller. Generelt bevæger de sig synkront under hele koncerten.

»Det er en fantastisk måde at gøre det på. Man bliver draget ind i hele det der eventyrunivers,« siger Frida Barfod.

Pigerne er enige om, at der højst blev spillet tre af de gamle sange, som de kendte. Men det gjorde ikke så meget.

»Det gjorde bare, at man fik lyst til at gå hjem og høre mere af det nye. Og nu kommer man til at tænke på sceneshowet, imens man hører det, og så bliver det endnu bedre,« stemmer Silje Freilev i.