Fredede bygninger får kniven

»Bindingsværkshuset har så få historiske bygningsdetaljer tilbage, at bygningen ikke længere meningsfuldt kan behandles som fredet.«

Sådan skriver Det Særlige Bygningssyn om Jernbanegade 20A i Ebeltoft som begrundelse for, at Slots- og Kulturstyrelsen sender bygningens fredning til tælling.

Styrelsen har som et led i en gennemgang af samtlige landets fredede bygninger udvalgt tre bygninger i Ebeltoft, som ikke lever op til de betingelser, der er til en fredet bygning. Det forklarer Mia Kroer Ræbild, der er arkitekt med speciale i fredede bygninger.

»Vi finder ikke længere, at bygningen har tilstrækkelige værdier til at være fredet,« siger hun og peger på, at det blandt andet drejer sig om det indvendige, hvor der er sket så markante ombygninger, at det ikke længere har karakter af et typisk baghus, i dette tilfælde en af de store købmandsgårde i Ebeltoft.

Affredningen af Jernbanegade 20A er sammen med Torvet 2 og Nedergade 31 nu i høring for at afklare, om der er nye oplysninger, der gør, at fredningen skal genovervejes. Det samme er bygninger i Aarhus og Norddjurs.

Lokal modstand

Men lokalt er der modstand mod at ophæve fredningen.

Fra kommunens side er man interesseret i at bevare så mange historiske bygninger som muligt, og på det seneste møde i natur-, teknik- og miljøudvalget besluttede et enigt udvalg at godkende høringssvar, der anbefaler at opretholde fredningen af alle tre bygninger.

»Der er fra kommunens side meget stor opmærksomhed på bevarelsen af så mange historiske bygninger som muligt for i videst muligt omfang at sikre et sammenhængende bymiljø,« står der blandt andet.

Brit Raabjerg er afdelingsleder i Syddjurs' afdeling for byggeri og kan med sine 10 år i afdelingen ikke huske, at hun før har oplevet, at Slots- og Kulturstyrelsen selv har taget initiativ til at ophæve en bygningsfredning.

Hun lægger vægt på, at forvaltningen ikke er interesseret i ophævelsen af fredningen, og at den vil håndhæve bymidtens bevarende lokalplan restriktivt for at bevare det karakteristiske bybillede i Ebeltoft..

»Vi vil gerne bibeholde den del, mange turister kommer til Ebeltoft efter. De fine, gamle huse og muligheden for at se den gamle livsstil. Det er ret unikt. Udvander man det, så bliver incitamentet for at besøge Ebeltoft også mindre,« siger hun.

Forvaltningen har også foretaget høring af By- og Landskabskultur i Syddjurs (BLIS) og Bevaringsrådet for Syddjurs Kommune, som begge anbefaler, at man undlader at ophæve fredningen.

Frygter nedrivning

Bevaringsrådet i Syddjurs kalder det en glidebane at ophæve fredningen på de tre bygninger og bemærker, at Ebeltoft på sigt vil miste sit kulturhistoriske miljø, og at der vil ske en gradvis udvanding af det.

»Fokus bør være på reetablering af det tabte, fremfor afvikling,« skriver rådet i sit høringssvar til kommunen.

Ole Sørensen, næstformand i bevaringsrådet, forklarer, at der ikke er samme fokus på bygningernes kulturværdi uden en fredning.

»Fredningen er med til at bevidstgøre kulturarven. Den sender et signal, og så gør den, at man er nødt til at have fokus på kulturarven, hvis man ønsker at lave ændringer.«

Det er kendetegnende for alle tre bygninger, at det er det udvendige, som er særligt i et historisk perspektiv, mens det indvendige ikke er. Men det mener Ole Sørensen ikke bør være afgørende.

»Det de slår på er jo, at man indvendigt har nedbrudt fredningsværdierne. Den begrundelse kan jeg godt følge. Men bygningerne er jo stadig en del af kulissen, når man færdes på gaden. Nu er der allerede sket stor skade indvendig. Man kan frygte, at det næste er nedrivning, hvis man affreder bygningerne,« siger han.

Alle tre bygninger er omfattet af en lokalplan, der stiller høje krav til bevarelsen af det gamle udtryk. Men det til trods frygter Ole Sørensen, at ophævelsen af deres fredning vil åbne en kattelem for, at lokalplaner kan vendes på hovedet, og tidligere fredede bygninger kan ændres så meget, at de ikke på samme vis er et vidnesbyrd om, hvordan der så ud engang.

Mere tid til de mange

Det er første gang i historien, at Slots- og Kulturstyrelsen har gennemgået alle fredede bygninger og vurderet, om de lever op til vilkårene for fortsat at være fredede..

Det drejer sig i alt om 4.000 ejendomme, der siden 2010 har haft besøg af Slots- og Kulturstyrelsen for at blive vurderet og beskrevet. Heraf har Slots- og Kulturstyrelsen indstillet, at fredningen af omkring 230 ejendomme skal ophæves. Arbejdet er ikke helt tilendebragt endnu. I alt er 147 affredet, mens der er 46 i høring. De sidste 67 mangler stadig at bliver endeligt vurderet, og det forventes, at nogle, men ikke alle bliver affredet.

Arkitekt Mia Kroer Ræbild har været med i hele processen og peger på, at nok er der mange, der affredes, men det giver mulighed for bedre fokus på dem, der fortsat er fredet.

Når man bygger om på en fredet bygning, skal man benytte samme materialer og teknikker som i "gamle dage". Det er dyrere i "mandetimer", og derfor kan man trække vedligeholdelsesudgifter fra i skat, ligesom man kan fritages fra grundskyld. Samtidig skal der søges tilladelse til at renovere eller lave ændringer hos Slots- og Kulturstyrelsen.

»Vi har ca. 4.000 fredede ejendomme med fredede bygninger og 11 personer, som skal sagsbehandle på dem, hver gang der ansøges om en ændring. De sagsbehandlere skal bruge deres krudt på de bedste af de bedste fredede bygninger. Det er ikke fair, at deres tid går fra de fine bygninger med sagsbehandling på, om der f.eks. skal lægges klinkegulv i en bygning, der i forvejen ikke har et bevaringsværdigt indre,« siger hun.

Tilskud ophører

Konsekvensen af, at en bygningsfredning ophæves, er, at ejeren mister en række økonomiske fordele. Samtidig forsvinder statens krav til materialer og udførelse, hvis ejeren ønsker at renovere.

Når bygningens fredning ophæves, overgår ansvaret for diverse tilladelser samtidig til kommunen. En bygning kan således godt stadig være underlagt skrappe krav fra kommunens side, selvom den affredes. Så er det lokalplanen, som skal beskytte bygningen.

Af samme årsag mener Mia Kroer Ræbild også, at man vil kunne opretholde de værdier, som både kommune, bevaringsråd og Blis peger på som bevaringsværdige for Ebeltoft-husene. Det ydre udtryk med en ubrudt linje af bindingsværkshuse holdt i original stil.

»Man kan stadig beskytte bygningen ved hjælp af en bevarende lokalplan. Værdier i det ydre kan der stadig passes på,« siger hun og forklarer, at fredning før i tiden har været den eneste måde, man kunne bevare de gamle bygninger på.

»I dag giver lokalplaner også denne mulighed. Det vi gør nu er at omgruppere bygningerne, så de ligger i de rigtige kasser, ift. hvem der skal sagsbehandle dem.«

Historiske bymidter

»En fredning er med til at fastholde bygningers oprindelige stil efter den arkitektoniske stilart, som de er tænkt og opført efter. I dag kan alle gå ned i Silvan og købe et vindue, de synes er pænt, og sætte det i. Men de huse vi freder kommer af en særlig byggetradition,« siger hun og forklarer uddybende, at man f.eks. undgår, at der bliver sat store vinduer i et bindingsværkshus eller tagvinduer i en ubrudt tagflade på et 1700-tals hus, hvor lofterne blev brugt til kolde stuepigeværelser eller opbevaring.

»De har et arkitektonisk udtryk, som passer til dem, og det vil vi gerne bevare, så alle ikke bliver til gør det selv-huse. Det er med til at bevare de gamle bymidter, som alle turister gerne vil besøge for det historiske tilbageblik, hvor man kan forestille sig, hvordan det var engang.«

Men det er ikke nok, at et hus udadtil har en særlig betydning. En fredet bygning skal både have en værdi i det miljø, den ligger i, den skal have en kulturhistorisk værdi, og så skal arkitekturen være et vidnesbyrd om den tid, bygningen blev opført i.

Når de tre huse i Ebeltoft formentlig ikke fortsat skal være fredede, skyldes det, at det ikke er nok, at de udadtil er smukke at se på.

»Et fredet hus skal også afspejle historien i det indre. Det gør de ikke. De har ikke værdier tilbage i det indre. Der mangler simpelthen de detaljer, som viser, at det er opført i 1780,« siger Mia Kroer Ræbild.

De tre huses affredning er i høring frem til den 15. juni, hvorefter Slots- og Kulturstyrelsen har tre måneder til at vurdere, om der er kommet nye oplysninger, der rokker ved indstillingen om at affrede huset.