Fortsæt til indhold
Aarhus

Ny alvorlig ulykke i farligt kryds i Aarhus: Ung kvinde er i kritisk tilstand - blev påkørt af bil

Ulykken skete i krydset mellem Aldersrovej og Nordre Ringgade i Aarhus, oplyser Østjyllands Politi.

En 24-årig kvinde er i kritisk tilstand, efter hun fredag eftermiddag blev ramt af en bil i Aarhus.

Ulykken fandt sted kort før klokken 18, da kvinden trådte ud på kørebanen i krydset mellem Aldersrovej og Nordre Ringgade på Trøjborg.

Det oplyser Østjyllands Politi til Jyllands-Posten.

»Hun er i kritisk tilstand og har blandt andet pådraget sig et kraniebrud,« siger vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 17.53.

I krydset mellem Aldersovej og Nordre Ringgade blev en 67-årig kvinde dræbt den 20. januar, da en anden bilist svingede til venstre uden tilsyneladende at registrere, at der kom en modkørende bil.

Den modkørende nåede ikke at bremse og ramte derfor den 73-åriges bil i passagersiden, hvor den dræbte 67-årige sad.