Mange har været til 2017-events uden at vide det

Mange publikummer har været positive omkring deres oplevelser ved kulturhovedstadsåret, men en del af publikum har ikke haft forhåndskendskab til, at det event, de var taget til, havde relation til kulturhovedstadsåret.

Det fremgår af en publikumsundersøgelse fra Rethink Impacts, der under Aarhus Universitets faner har til sigte at undersøge effekten af kulturhovedstadsåret. I alt 6.011 publikummer har deltaget i undersøgelsen, der dækker 27 af de afholdte events fra januar til oktober 2017.

Næsten en fjerdedel af de adspurgte til de såkaldte ”mega”- og ”fuldmåne”-events i Aarhus, vidste ikke, at det pågældende arrangement havde relation til kulturhovedstadsåret, mens det gjaldt 4 af 10 adspurgte publikummer til ”almindelige events” afviklet i Aarhus, fremgår det af undersøgelsen, der officielt udkommer mandag.

Mange arrangører

Louise Ejgod har siden 2014 været projekt- og forskningsleder af Rethink Impacts og har været med til at lave publikumsundersøgelsen. Ifølge hende er der flere årsager til, at publikum ikke altid har vidst, at de har set et 2017-event.

»Det handler både om, at programmet til 2017 har været meget stort, men også gennemført af en lang række forskellige arrangører. Det har ikke været som en festuge, hvor der har siddet et sekretariat og planlagt det hele. For eksempel har Aros stået bag The Garden sammen med Aarhus 2017, men det er ikke sikkert, at publikum har noteret det. Det er også klart, hvis du plejer at komme til Silkeborg Ildfestregatta, så har du måske ikke lige fokus på, at det i 2017 er et event, der får penge fra Fonden Aarhus 2017,« siger Louise Ejgod.

Afsenderen ikke væsentlig

Rebecca Matthews, der er administrerende direktør for Aarhus 2017, er ikke bekymret over, at det har været svært for nogle publikummer at vide, hvad der har været 2017-events, og hvad der ikke har.

»Det er ikke et resultat, vi er utilfredse med. Det har ikke handlet om at brande kulturhovedstaden, for os har det handlet om at markedsføre kulturen. Derfor har over halvdelen af vores arrangementer også været gratis. Vi er væk igen, når året er slut, men kulturinstitutionerne skal gerne kunne mærke fremadrettet, at vi har været kulturhovedstad,« siger hun.

Er tallene et udtryk for, at det ikke har været tydeligt nok for aarhusianerne, at der har været et kulturhovedstadsår med en masse tilhørende events?

»Nej, det vigtigste for os har været, at kulturen er tydelig. At der har været et overflødighedshorn af kulturtilbud. Hvem der står som afsender er mindre væsentligt for os,« siger Matthews.

Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus, mener, at kulturhovedstadsårets tydelighed har været klar.

Ubekymret borgmester

»Jeg synes, at der har været stor synlighed omkring kulturhovedstadsåret. I forhold til de enkelte projekter synes jeg ikke, at det er så vigtigt, om man ved som publikum, om det er et 2017-projekt eller ej. I virkeligheden ligger der en fordel i, at vi har brugt en række af de store, stærke og bærende kulturinstitutioner i byen til at levere det indhold, der skulle være i 2017. Så når man eksempelvis har haft The Garden, leveret af Aros, så har det sikkert for mange været oplevet som et Aros-projekt, og det er også dem, der skal bære kulturen videre, efter 2017 lukker og slukker,« siger han.