Katolske, republikanske præsidentkandidater undsiger paven

Los Angeles

Republikanske præsidentkandidater gør som regel klogt i at have et tæt forhold til deres religion. Det er således næsten utænkeligt, at en republikansk præsidentkandidat med reelle vinderchancer ligefrem ville gå ud og undsige ledende, religiøse skikkelser inden for sin egen religion.

Det er ikke desto mindre det, der sker i disse dage i USA. Årsagen er et næsten 200 sider langt dokument, som den katolske kirkes overhoved, pave Frans, torsdag ventes at rundsende til katolske biskopper verden over.

Et udkast, som er blevet lækket af det italienske magasin L'Espresso, viser således, at paven vil advare mod "den ødelæggelse, der uden fortilfælde sker af Jordens økosystem," som der står i udkastet.

Det er især klimaforandringerne, som paven her hentyder til. I de fleste republikanske kredse har klimaforandringer i årevis været noget naturskabt, som menneskeheden ikke kunne drages til ansvar for, men i sin rundsending slår pave Frans til lyd for, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

"Menneskeheden er nødt til at forstå behovet for et skifte i livsstil, produktionsmetoder og forbrug for at modvirke denne opvarmning, eller i det mindste det menneske, der producerer og gør problemet større," skriver paven i det lækkede dokument.

Udtalelserne er mildt sagt ikke god latin i den konservative lejr i amerikansk politik, der har stået last og brast med de amerikanske olie- og gasselskaber, når de har sagt, at videnskabens advarsler om de menneskeskabte klimaforandringer er overdrevne.

Pavens skrivelser har derfor sat de katolske, republikanske præsidentkandidater i lidt af en kattepine i spørgsmålet om, hvorvidt de skal læne sig op ad religionen eller industrien, som hver især udgør et uundværligt fundament for en republikansk politiker med præsidentambitioner.

Indtil videre har de to af de mest fremtrædende af slagsen valgt industrien.

"Jeg håber ikke, at jeg ifalder en hård straf for at sige det her fra min præst derhjemme, men jeg baserer ikke min økonomiske politik på min biskop, min kardinal eller min pave," sagde Jeb Bush under en tale på sin første dag som officiel præsidentkandidat tirsdag.

Hvis efternavnet Bush skulle virke lidt mindre hjemmevant i katolske kredse end som så, er det ikke helt forkert. George W. Bush, Jebs storebror og USAs 43. præsident, gjorde det til en stor del af både sit personlige, men også sit politiske liv, at han var blevet genfødt som protestantisk metodistkristen i slutningen af 1970'erne efter at have levet en udsvævende ungdom.

Jeb Bush er således også konvertit og bekendte sig først til den romersk-katolske tro i 1995. Han konverterede, efter en hård valgkamp i 1994, hvor han tabte kampen som at blive guvernør i Florida til den siddende demokrat.

Valgkampen havde taget så hårdt på ægteskabet med mexicanske Columba Bush, at Jeb Bush følte behov for at dele religion med sin kone.

Katolicismen betyder derfor meget for den 62-årige præsidentkandidat. Eksempelvis indførte han i Florida muligheden for at køre med specialfremstillede nummerplader, der viste, at ejeren var imod abort. Det gjorde han kort tid, efter han havde vundet guvernørvalget i 1998.

"I USA er det sådan, at mange mennesker mener, at man skal låse sin tro inde i et pengeskab, hvis man bliver folkevalgt, og der skal den så ligge, indtil man ikke længere er det, og så kan man få den tilbage. Det har jeg aldrig følt var passende," sagde han, ifølge New York Times, i 2009, da han talte i Italien.

Undsigelsen af pave Frans' synspunkter på klimaforandringerne er derfor ganske opsigtsvækkende.

Også en anden af de katolske kandidater i det republikanske felt, Rick Santorum, har kommenteret på pavens syn på klimaforandringerne. Han er på linje med Jeb Bush.

"Kirken har få gange tidligere taget fejl, når det kom til videnskab, og jeg tror, at vi gør bedst i at overlade videnskaben til forskerne og i stedet fokusere på det, som vi er gode til, nemlig teologi og moral. Jeg mener ikke, at kirken har den nødvendige styrke og troværdighed til at involvere sig i politiske og kontroversielle, videnskabelige teorier," lød det fra Santorum i radioprogrammet The Dom Giodarno Show, der bliver sendt i Philadelphia.

Af de i alt fire af de foreløbigt 12 republikanske præsidentkandidater, der bekender sig til den katolske tro, er det kun Santorum og Bush, der direkte har adresseret pavens iøjnefaldende standpunkt.

Således har hverken Marco Rubio eller Ted Cruz fortalt, hvordan de ser på pave Frans' klimasyn.

Det er dog langt fra kun i USA, at sagen har skabt røre. Det har den så sandelig også i Vatikanet. Her er en større jagt gået ind på den person, som har lækket pavens rundsending til L'Espresso.

Allerede nu har journalisten bag, italieneren Sandro Magister, fået inddraget sin akkreditering til Vatikanet, hvilket gør, at han ikke længere vil kunne deltage i presseaktiviteter med paven.

Ifølge flere internationale medier er Sandro Magister kendt som en konservativ skribent, der havde gode forbindelser til den tidligere pave Benedikt 16. Han har derfor været kritisk i forhold til den reformdagsorden, som pave Frans har sporet sig ind på siden sin udnævnelse i marts 2013.

Derfor retter mistanken sig mod konservative kræfter i Vatikanet, der heller ikke deler pave Frans' begejstring for reformer.

Pave Frans vil til september indlede et historisk besøg i USA, hvor han vil besøge landets østkyst. Her vil den 78-årige pave besøge New York og Philadelphia.

Paven skal dog også forbi hovedstaden Washington D.C., hvor han skal tale for den amerikanske kongres. Det vil være første gang i historien, at det sker.