Eksperter: Der kommer enten stor-reformer eller politisk hårdknude
Republikanerne har sejret, men det vides ikke med sikkerhed, hvad de vil bruge sejren til.
Tirsdagens valg i USA blev en stor sejr for Republikanerne, mens Demokraterne ser ud til at gå en svær fremtid i møde.
Demokraterne havde indtil tirsdag flertallet i senatet med 55 pladser - 53 demokrater og to uafhængige støtter - mod Republikanernes 45, mens Republikanerne sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus med 234 pladser mod 201. Imidlertid har Republikanerne nu flertal begge steder.
Ikke bare sender valgresultatet et signal til Demokraterne om, at vælgerne siver. Det gør det også, om muligt, endnu mere vanskeligt for præsident Barack Obama at få gennemført sin politik.
"I virkeligheden har det været svært for demokraterne at lave politik i flere år, fordi de ikke har haft flertal i Repræsentanternes Hus. De skal have kvalificeret flertal for at kunne gennemføre noget, så det gør selvfølgelig situationen værre, men det ændrer ikke så meget," vurderer Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor i amerikanske studier ved SDU.
I løbet af dagen stod det klart, at Republikanerne trak det længste strå i mange af de usikre stater, bl.a. South Dakota og Colorado, hvor demokrater tidligere har haft pladserne i Senatet. Og det er naturligvis en fordel for Republikanerne, omend ikke en så stor fordel, som man skulle formode, vurderer professor Peter Kurrild-Klitgaard, der er professor ved Institut for Statskundskab på KU.
”Det er paradoksalt, for mange vælgere er meget utilfredse med fastlåste situationer, hvor der ikke sker noget. Men så er det alligevel det, de ender med at stemme for. Vælgerne næsten pendulagtigt korrigerer den politiske kurs, altså vælger en præsident fra den ene fløj og derefter vælger nogle andre ind som modvægt. Det giver problemer i forhold til at få love vedtaget for begge partier,” siger han.
Bl.a. ændringer i sundhedsreformen samt Barack Obamas immigrationsreform er steder, hvor republikanerne forventes at sætte ind. Obama pønser angiveligt på at lempe udlændingepolitikken uden om Kongressen, og republikanerne er mildest talt uenige i præsidentens politik på området.
Samtidig vurderer lektor Niels Bjerre-Poulsen, at mange demokratiske vælgere er sure over, at Obama har udskudt reformen til efter midtvejsvalget.
Bag republikanernes sejr gemmer der sig desuden en lav vælgertilslutning fra unge mennesker samt etniske minoriteter. Ifølge en måling foretaget af Gallup på valgdagen meldte kun 58 pct. af amerikanerne om, at de "helt sikkert" ville stemme, mens 41 pct. havde "tænkt over" valget.
Ifølge Gallup kan en lav vælgertilslutning delvis forklares med, at der ikke har været "en stor sag" eller en populær partileder at stemme på og nævner som eksempel, at præsidentens sygeforsikring Obamacare i 2010 fik mange republikanere til at møde op på valgstederne for at få flere republikanske repræsentanter valgt ind og forsøge at få sat en stopper for Obamacare.
Og netop manglen på en enkeltstående stor sag i den næste valgperiode gør det lidt mudret med hensyn til, hvilken politik der vil blive ført i USA i de næste to år, indtil præsident Obamas valgperiode udløber.
"Der er to hovedteorier: Den første går på, at republikanerne vil vise, at de kan få vedtaget ting og samarbejde med Obama, så de i 2016 kan fremvise nogle reelle resultater. Den anden går på, at der vil gå hårdknude i situationen, fordi præsidenten kan nedlægge veto mod republikanernes lovforslag. I så fald bliver det umuligt få nogen af parterne at få gennemført deres politik," siger Niels Bjerre-Poulsen.
Skal man tro Texas' republikanske senator, Ted Cruz, som har været en af de argeste modstandere af Obamas sundhedsreform, kan det førstnævnte være tilfældet - hvis præsidenten altså spiller med.
"Hvis præsidenten er klar til at arbejde med os, er vi klar til at arbejde sammen med ham om f.eks. skattereformer. Vi er parate til at vedtage lov efter lov, som er til gavn for det amerikanske folk," siger han til CNN.
Formentlig bliver det dog vanskeligt for republikanerne at vedtage "lov efter lov", men ifølge professor Peter Kurrild-Klitgaard kan det ikke vise sig helt umuligt at få vedtaget noget med Obama som medspiller.
”Republikanerne vil satse på at få ting stemt igennem, og spørgsmålet er så, om Obama vil nedlægge veto mod det. Det er muligt, at republikanerne får held med det, men helt grundlæggende tegner det til flere fastlåste situationer," vurderer han.