Fortsæt til indhold
USA

Obama overvejer atomkraft

Atomkraft er "ikke et universalmiddel" til at løse USA's energibehov, men det er værd at se nærmere på, om det kan betale sig at gå videre ad den vej.

Ritzau

Det sagde den demokratiske præsidentkandidat, Barack Obama, fredag på et møde med guvernører fra de amerikanske stater.

Han konstaterede, at atomkraft ikke udleder drivhusgasser, og han vil overveje at afsætte penge til at finde ud af, hvordan atomaffald kan deponeres sikkert.

- (Men) jeg tror ikke, at atomkraft er et universalmiddel, sagde han.

Der er ikke opført nye atomkraftværker i USA de sidste årtier.