- For abonnenter
Da spioner og pressefolk gik hånd i hånd i Washington
I den amerikanske hovedstad har medier og efterretningstjenester ofte gnubbet skuldre med hinanden. I nogle tilfælde har det haft indflydelse på historiens gang.
WASHINGTON
Det var den aften i baren på 14. gade, da man mellem drinks og beruset bragesnak måske fik reddet klodens eksistens.
Vandingshullet Press Club Tap Room i National Press Club, en klub for mediefolk nogle få hundrede meter fra Det Hvide Hus, var stedet, hvor hårdtarbejdende reportere kunne slappe af med fadøl og en whisky med tredobbelt væge efter arbejde, mens de delte sladder om stort og småt i det politiske miljø i Washington.
Der var mange journalister med en tør plet i halsen i den amerikanske hovedstad i begyndelsen af 1960’erne:
»Nyhedsfolkenes dag startede ofte ved baren med en ”mestrenes morgenmad,” en dobbelt Bourbon whisky fra Virginia med is. Tørstige skriverkarle stod i en stor kødrand foran bardisken ved firetiden om eftermiddagen, og de fleste nætter måtte man hjælpe nogle stykker ud ad døren og hen på en blød stol i klubbens bibliotek klokken to om natten, når baren lukkede,« fortæller journalisten og historikeren Steven Usdin i sin bog ”Bureau of Spies,” spionernes bureau.
Der var kort sagt mange løse tunger i den livlige slyngelstue – hvor kvinder
