Floridas politikere afviser våbenstramninger efter skoleskyderi
14 elever og 3 lærere blev dræbt i skoleskyderiet i sidste uge.
Politikerne i Repræsentanternes Hus i den amerikanske delstat Florida stemte tirsdag imod et forslag om et muligt forbud mod salg og besiddelse af visse typer våben.
Det sker, mindre end en uge efter at 17 personer blev skudt og dræbt under et skoleskyderi i delstaten.
Med stemmerne 71 mod 36 stemte medlemmerne af Huset forslaget om våbenstramningen ned, skriver AP.
Det var Demokraten Kionne McGhee, der tirsdag fremsatte forslaget om et muligt forbud mod automatrifler og visse typer ammunition.
Republikanere i både Huset og Senatet har sagt, at de vil overveje visse stramninger af våbenlovgivningen. Det gælder blandt andet forslag om at øge minimumsalderen for våbenkøbere og grundigere baggrundstjek.
Afstemingen i Floridas parlament fandt sted netop som hundreder af elever fra Marjory Stoneman Douglas High School tirsdag ankom i busser til Floridas hovedstad, Tallahassee, med krav om stramninger af våbenlovene.
I Florida tillader loven i dag ikke en 18-årig at købe alkohol eller håndvåben; til gengæld er er ingen restriktioner mod køb af en angrebsgeværer som den AR-15 riffel, som den formodede attentatmand, 19-årige Nikolas Cruz, brugte under sin blodige mission.