Ekspert om Irak: Vi skal være meget bekymrede

I november 2011 kunne Hærens Operative Kommando meddele, at de sidste seks danske soldater havde forladt Irak.

Men tre år senere kan danske soldater måske vende tilbage til det uroplagede land.

For i løbet af den seneste uge har den islamistiske, sunnimuslimske gruppe Islamisk Stat i Irak og Levanten, Isil, haft held til at indtage flere nordirakiske byer og truer med at gå til angreb på Bagdad.

Målet er indførelsen af et kalifat i både Irak og Syrien.

Skræmmende for alle

"Vi skal være rigtig bekymrede, for ganske vist er Isil en mindre gruppe, men de har fat i nogle af sunnimuslimene i området, og hvis de ikke bliver slået ned eller inddæmmet, vil det give en voldsom ustabilitet, som i yderste konsekvens kan betyde, at shiamuslimerne, altså styret i Irak, bliver presset til Bagdad, og hvis det går dårligt med Syriens præsident Bashar al-Assad, bliver han presset ned Middelhavet, og så er der et stort rum til en sunnimuslimsk kalifatstat," siger lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet Helle Lykke Nielsen.

Hun tilføjer:

"Men man skal gøre alt for, at det ikke når dertil, ikke mindst hvis man er europæer og er bange for, hvordan unge europæere tager til Syrien og Irak og bliver radikaliserede og vender tilbage igen. Så det er ikke kun skræmmende for syrerne og irakerne, men også for Europa."

USA sender militærfolk til Irak

Mindst 100 danske statsborgere – mange med anden etnisk baggrund – har i det seneste år deltaget i krigsaktiviteter i Syrien for nogle af verdens mest eftersøgte terrorgrupper, viser den seneste analyse fra Center for Terroranalyse, CTA.

Situationen i Irak har fået USA til at sende omkring 275 militærfolk til Irak for at beskytte den amerikanske ambassade og udsendte amerikanere i Bagdad.

Samtidig har den amerikanske flåde sendt 550 soldater og et krigsskib til Den Persiske Golf, ligesom man har diskuteret krisen med Iran. Både USA og Iran udelukker dog umiddelbart et militært samarbejde.

I Danmark har Venstre og Socialdemokraterne til gengæld ikke udelukket, at man vil bidrage, hvis USA går i spidsen for en militær intervention.

Grundeksemplet på konspirationsteorien

Men ifølge Helle Lykke Nielsen skal man ikke forvente, at amerikanerne sender landtropper til Irak.

"Amerikanerne kan forventes at støtte med droner og materiel, men de er meget forsigtige, for de ved, at alle sunnimuslimer, som i forvejen er vrede over, at deres styre blev væltet med Saddam Hussein, de bliver endnu vredere, hvis amerikanerne vender tilbage og bombarderer sunnimuslimerne. Og hvis, men det skal vi se, før vi tror det, amerikanerne går i alliance med iranerne, så bliver det grundeksemplet på alle de konspirationsteorier, som sunnimuslimerne har om, at der er et verdensherredømme med amerikanerne i spidsen, som vil have, at shiamuslimerne skal indtage Irak."

Svagt lys for enden af en lang tunnel

Iran er et shiamuslimsk land, ligesom den irakiske premierminister Nuri al-Maliki er shiamuslim.

Han har skabt stor utilfredshed blandt landets sunnimuslimske befolkning, der udgør omkring en tredjedel, fordi sunnimuslimerne er blevet marginaliseret rent politisk.

Helle Lykke Nielsen mener, at situationen giver grund til mismod, men på den meget lange bane, er der mulighed for, at parterne når frem til en magtdeling.

"De er pisket nødt til at dele magten, det betyder kompromiser, og nogle gange kræver det voldsomme erfaringer og fysisk krig, før man indser, at det ikke går, når kun én aktør sidder på magten. Men man skal meget grueligt galt igennem, før man muligvis når der til," lyder det fra Helle Lykke Nielsen, som mener, at det kan tage årtier.