Syrien: 60.000 ofre - Det øvrige Arabiske Forår: 33.000
Religion og militæreliter gør oprøret i Syrien til langt mere blodigt end Det Arabiske Forår.
Konflikten i Syrien har ifølge FN foreløbig kostet over 60.000 menneskeliv, og det er omkring dobbelt så meget som dødstallene i resten af landene i Det Arabiske Forår tilsammen.
Det højeste estimat for dødstallet i oprørene i de resterende 19 lande, som direkte eller indirekte er eller har været involveret i Det Arabiske Forår, lyder nemlig på i alt omkring 33.000.
"Det er tragisk. Men det er det, man kunne frygte. Man vidste, at det kunne blive meget svært og blodigt i Syrien," siger lektor og Mellemøsten-ekspert Morten Valbjørn fra Aarhus Universitet til Jyllands-Posten.
Kæmper til sidste mand
Når netop den syriske konflikt har udviklet sig så blodigt, hænger det ifølge Morten Valbjørn sammen med, at militæret i modsætning til militæret i andre arabiske lande har en særdeles stor interesse i at bistå regimet.
Både den militære elite og regimet tilhører nemlig en etnisk minoritet, og de er derfor afhængige af hinanden for at kunne holde på magten.
"Man kan ikke forestille sig, at militæreliten kan overleve, hvis regimet falder. Så alle har alt at tabe, og de vil kæmpe til sidste mand," siger Morten Valbjørn.
Selvforstærkende kraft
Samtidig er det syriske samfund meget fragmenteret og fordelt på mange forskellige befolkningsgrupper.
"Syrien har historisk set været et eksempel på sameksistens mellem mange forskellige befolkningsgrupper," siger Morten Valbjørn.
Før man går ind med fuld skala vil man have en idé om, hvad der kommer efter Assad. Og det er meget uklart.
"Men nu er mange blevet dræbt, netop fordi de er kristne, sunni-muslimer, alevier og så videre, og den vold skærper den sekteriske identitet, som så igen øger volden. Det er en selvforstærkende kraft," forklarer han.
Kun enden på starten
Det er ifølge Morten Valbjørn meget svært at vurdere, hvor presset præsident Bashar al-Assads regime reelt er, selvom meget tyder på, at det er stærkt presset.
Men han understreger, at problemerne langt fra er løst, når præsident Bashar al-Assad på et tidspunkt falder i Damaskus.
"Min store frygt er, at det ikke er starten på enden, men at det er enden på starten. Det kan meget vel være begyndelsen på en langvarig borgerkrig. Det er der en meget stor risiko for," siger Morten Valbjørn.
Meget uklart
Og lige netop uvisheden om, hvad der kommer til at efterfølge Assad-regimet, er en af grundene til, at blodbadet har fået lov at fortsætte i så lang tid.
"Man ved ikke, hvad der kommer efter Assad, og det er en af grundene til, at både det internationale samfund og mange syriske borgere har siddet på hegnet," siger Morten Valbjørn.
"Før man går ind i fuld skala vil man have en idé om, hvad der kommer efter Assad. Og det er meget uklart," siger han.