Migranter fanget på DFDS-færge i halvanden måned: Ingen fremskridt trods diplomatisk indsats

I halvanden måned har 12 formodede migranter siddet fanget på en DFDS-færge i Sortehavet uden at vide, hvor eller hvornår de kan komme i land.

Trods en ihærdig diplomatisk indsats, der involverer flere lande, er der endnu ingen udsigt til en løsning på den ekstraordinære sag, oplyser Gert Jakobsen, informationschef hos DFDS.

»Det er desværre status quo,« siger han, da Jyllands-Posten ringer for at få en opdatering på den foreløbig 46 dage lange affære.

Problemet er, at ingen lande vil tage imod migranterne, hvis skæbne altså er dumpet ned mellem flere stole. Sagen har medført en større international diplomatindsats, hvor myndigheder fra Danmark, Ukraine, Tyrkiet og Litauen – da færgen sejler under litauisk flag – er involveret i møder og samtaler.

»Der er bestræbelser i gang mellem landene, og vi er ikke nødvendigvis inde over alle de ting, der foregår. Vi håber selvfølgelig snart på en løsning, men reelt har situationen ikke ændret sig. Der er ikke nogen fremskridt, desværre,« siger Gert Jakobsen og understreger, at det er en »trist sag for alle parter.«

Den pågældende DFDS-færge ved navn "Kaunas" sejler gods og passagerer mellem havne ved Istanbul i Tyrkiet og Odessa i Ukraine.

De første seks blinde passagerer blev opdaget om bord den 27. juli, og få dage senere dukkede de øvrige seks migranter op. Siden da har de opholdt sig om bord og sejlet med færgen frem og tilbage over Sortehavet. Alle 12 er unge mænd.

På papiret har Danmark ingen aktier i sagen, da færgen var uden for dansk søterritorium og ikke sejlede under Dannebrog, men vurderingen i Udenrigsministeriet er alligevel, at ud fra både et humanitært, sikkerhedsmæssigt og økonomisk synspunkt er det i danske interesser, at få løst hårdknuden. Derfor er danske ambassader i Vilnius, Kiev og Ankara blevet aktiveret, og der er nedsat en såkaldt taskforce i København, oplyser Udenrigsministeriet. Det er dog ikke på tale, at lade de 12 mænd komme til Danmark, selvom de angiveligt selv har udtryk ønske om at komme til et EU-land.

Oprindelig oplyste migranterne, at de var flygtninge fra Palæstina, men i dag er det reelt ikke til at sige med sikkerhed, hvorfra de stammer, oplyser DFDS. Nogle kommer sandsynligvis fra Marokko, andre fra Algeriet, og senest har nogle hævdet at være fra Egypten.

»Summa summarum – vi ved ikke med sikkerhed, hvor de stammer fra. Men meget tyder på, at de er fra Marokko og Algeriet,« siger Gert Jakobsen.

I desperation over deres situation har migranterne bl.a. begået hærværk om bord på færgen og truet med at begå selvmord, hvis ikke de fik lov at komme i land. DFDS har derfor sat vagtfolk til at passe på dem i de tre kabiner, de er placeret i på færgen.

I flere år har DFDS haft problemer med flygtninge og migranter, der forsøger at snige sig med på færger og fragtskibe på vej til Storbritannien, men intet kan sammenlignes med sagen fra Sortehavet, lyder det.

Fredag i sidste uge luftede DFDS' direktør Niels Smedegaard en idé med at flage Kaunas om fra lituaisk til dansk flag. Håbet var, at truslen kunne presse Litauen til at gøre mere for at få bragt den uholdbare situation til ende. Men DFDS har indtil videre ikke gjort alvor af truslen, fortæller Gert Jakobsen.

»Det var kun en overvejelse. Lige nu afventer vi de forhandlinger, der foregår,« siger han.