Det var ikke længe, briterne fik fred

LONDON — Lørdag aften mellem kl. 23 og 24 var undergrunden i London delt i to hold af passagerer. Dem der vidste det, og dem der ikke vidste det.

Vidste at London og Storbritannien igen var blevet angrebet.

Nogle sang og fyrede vittigheder af. Andre sad stille og kiggede på deres telefoner. På de små skærme kunne man læse de første nyheder om, at en bil havde kørt fodgængere ned på London Bridge og et knivangreb i området ved Borough Market.

Informationerne var divergerende, sparsomme og forvirrende, som det altid er ved terrorangreb. Og det blev ikke mere overskueligt af, at man i undergrunden kun kan komme på internettet i de korte øjeblikke, hvor togene holder på en station.

De detaljerede beretninger om mennesker, der blev stukket i mave og hals, kom først frem senere. Det samme gjorde nyhederne om folk, der i selvforsvar barrikaderede døre eller kastede glas og flasker efter terroristerne.

Men det stod allerede nu klart, at den var gal igen. Bare to en halv måned efter at den 52-årige Khalid Masood havde kørt passagerer ned på Westminster Bridge og bagefter forsøgt at trænge ind i parlamentet med en kniv, var en anden bro i London centrum for et meget lignende terrorangreb.

Og bare 12 dage efter, at den 22-årige Salman Abedi detonerede en bombe ved en koncert i Manchester, sluttede uskyldige menneskers liv igen, mens de havde en sjov aften ude.

Politiet rykkede i stort tal ud i London og tog ingen chancer. Et undergrundstog, som Jyllands-Postens korrespondent befandt sig i, blev bragt til standsning på en station ved byens finansdistrikt, City of London. Ingen måtte gå ud, og politiet råbte, at alle andre personer på perronen skulle gå ind i toget, uanset om de skulle med det eller ej.

Fire sortklædte betjente med hjelme og maskinpistoler afsøgte herefter området foran toget. Den forreste gik med et stort, sort politiskjold, og hans kollega holdt ham på skulderen.

Inde i togvognen gik stående passagerer ned i hug. En ung kvinde græd højlydt, en anden kvinde mere sagte. Efter nogle minutter kørte toget videre. Politifolkene fandt tilsyneladende ikke, hvad de søgte.

Men nu var der ikke længere nogen, der sang eller fyrede vittigheder af. Alle var på det samme hold.

Festen var slut, som den var det for så mange andre i London den aften.

Dejlig sommerdag

Det havde været en solskinsdag og den sidste lørdag i skolernes ”midtvejsferie”. Mange kvinder var gået ud i sommerkjoler eller korte nederdele, og flere mænd var i skjorteærmer, T-shirts eller shorts.

Sådan var det også – at dømme ud fra de billeder og videooptagelser, der siden er dukket op – i området ved Borough Market og sydenden af London Bridge. Rundt om et fødevaremarked er her opstået et større restaurationsmiljø, og der var masser af mennesker lørdag aften. Også på grund af London Bridge-stationen, der ligger samme sted og i løbet af et år betjener 70 millioner undergrundspassagerer og 50 millioner togpassagerer (nogle af dem gengangere).

Der kommer selvfølgelig udlændinge ved London Bridge og Borough Market, men det er et mere lokalt og mindre turistet området end Westminster, hvor det forrige angreb i London fandt sted.

Lidt over kl. 22 lørdag aften var det så her, syd for Themsen, at der skulle være terror. Kl. 22.07 fik ambulancetjenesten det første alarmopkald, og 22.08 blev politiet kaldt til stedet. En hvid varevogn var i sydgående retning kørt over London Bridge og på vejen kørt ind i tilfældige mennesker med drab og legemsbeskadigelse for øje.

Folk sprang bogstaveligt talt for livet, men ikke alle nåede i sikkerhed. På en video kan man se en desperat kvinde holde en mand i hånden, mens hun siger »Bliv ved mig, please. Jeg elsker dig«. Om manden overlevede, er uvist, skriver avisen Daily Mirror. En anden video fra broen, også af ukendt oprindelse, er optaget fra en bil kort efter, at den hvide varevogn kørte folk ned. Her ses flere livløse kroppe liggende på broens østside.

Varevognens bevidst hensynsløse kørsel stoppede med, hvad der kunne ligne et sammenstød med en lysreguleringspæl. Det var ved pubben Barrowboy & Banker, og herefter sprang tre mænd ud af bilen bevæbnet med knive.

For deres morderiske færd var ikke slut, den var kun lige begyndt. Nu gik de i gang med at stikke så mange mennesker ned, som de kunne komme til.

De løb ind og ud af restauranter og barer og stak folk i halsen, i maven, hvor som helst. Gerningsmændene angreb blandt andet steakrestauranten Black & Blue.

Det fortalte et vidne i en blodig T-shirt, Jag Sandue, bagefter til The Sun. Han var ikke selv blevet stukket, men det var manden bag ham – derfra blodet. To andre vidner havde gemt sig i køkkenet og beskrev angrebet således: »De stak nogle i ansigtet og nogle i maven«.

Reddede menneskeliv

En af de gerningsmænd, der løb rundt i området, råbte ifølge vidnet Erick Siguenzas forklaring til BBC: »Dette er for Allah«.

Store grupper flygtede i alle retninger væk fra stedet, mens nogle forsøgte at forsvare sig. Et sted blev der kastet glas, flasker og barstole efter terroristerne, skriver The Sun. Og et vidne har fortalt til BBC, at han måske blev reddet, da en snarrådig person på den pub, han gæstede, blokerede døren med møbler, så terroristerne ikke kom ind og i stedet gik videre til næste udskænkningssted.

Politidirektør Cressida Dick sagde efterfølgende:

»Mange, mange mennesker risikerede deres egen sikkerhed for at hjælpe dem, der var alvorligt sårede, og for at konfrontere de mistænkte.«

Hun bemærkede, at de havde udvist »ekstraordinært« mod og tilføjede:

»Jeg er sikker på, at de hjalp med at redde liv.«

Cirka otte minutter efter første alarm til politiet kom betjente på nært hold af de tre terrorister foran pubben The Wheatsheaf. De tre var iklædt, hvad der lignede selvmordsveste, og betjentene tog ingen chancer. De skød og dræbte gerningsmændene. Angrebet var overstået, og vestene viste sig at være falske.

Gerningsmændene havde da såret eller dræbt flere end 50 mennesker. Ved redaktionens slutning lød tallet på syv dødsofre og 48 sårede, herunder flere i kritisk tilstand.

Tog ingen chancer

Men politiet vidste ikke, at det var slut. I timerne efter fortsatte en heftig politiaktivitet i London, blandt andet i undergrunden, som Jyllands-Posten oplevede. En række barer og restauranter nær gerningsstedet blev evakueret. Igen blev der ikke taget chancer, og politiet beordrede folk til at gå derfra med hænderne over hovedet.

Både nord og syd for Themsen blev området ved London Bridge lukket af for biler og delvist for mennesker. Nord for ligger finansdistriktet City of London, og ud til floden er der flere restauranter. I dette kvarter kunne Jyllands-Posten gå gennem fire-fem gader uden at se et eneste andet menneske. Selvom det primært er et erhvervsområde, er dét alligevel udsædvanligt en lørdag aften.

Fra tid til anden lød der sirener i det fjerne, og en politihelikopter svævede over London Bridge. Oppe på broen var redningsfolk og politi i fuld gang, og en stribe røde dobbeltdækkerbusser var blevet standset og forladt. De eneste to civile ved nordenden af broen var på det tidspunkt Jyllands-Postens korrespondent og en ung mand, Matt Smith, der skulle finde et sted at sove og lånte en JP-telefon.

Efter nogle minutter blev både punktet ved broen og alle omkringliggende gader ryddet af politiet for de få tilbageværende personer. »Det er ikke så sikkert her, det er bedre at gå hjem,« sagde en betjent.

Lidt væk kunne man fra den stadig åbne Millennium Bridge se, hvordan en politibåd sejlede rundt i Themsen og med projektørlys afsøgte undersiden af en tredje bro, Blackfriars Bridge. Muligvis for beviser eller for medgerningsmænd på fri fod.

Angrebet gav store trafikale problemer med aflyste tog og stort pres på taxier og Uber, som det ganske usædvanligt var nærmest umuligt at få en vogn fra. Søndag var trafikken normaliseret, men politiet opretholdt en øget tilstedeværelse.

Borgmester: en sikker by

Søndag morgen ledede premierminister Theresa May et møde i det nationale sikkerhedsudvalg, Cobra, hvor også Londons borgmester, Sadiq Khan, deltog. Han forsøgte efterfølgende at indgyde lidt håb i storbyens indbyggere og sagde, at han fortsat var overbevist om, at London er »en af de sikreste globale byer i verden«.

Theresa May fortalte, at der siden Westminster-angrebet den 22. marts er standset eller afbrudt fem forskellige terrorplot. Det viser, at terrortruslen stadig er særdeles alvorlig i Storbritannien, hvor myndighederne aktivt overvåger 3.000 jihadister, ekstremister m.v. ud af en liste på i alt 23.000 navne, som man før eller siden har haft i søgelyset.

Angrebet fandt sted bare en uge efter, at trusselsniveauet i landet blev sat ned fra ”kritisk” til ”alvorlig” og bare fem dage efter, at de soldater, der kom på gaden efter Manchester-bomben, blev sendt tilbage til deres barakker. Skuldrene var blevet sænket lidt.

Men det var ikke længe, briterne fik fred.