Macrons 24 år ældre kone er også en af hemmelighederne bag den franske præsidentfavorits succes
Brigitte Macron spiller i dag en nøglerolle i den franske præsidentkandidats liv – og succes.
PARIS
Da en storsmilende Emmanuel Macron søndag trådte op på scenen for at lade sig hylde af sine tilhængere efter sejren i første runde af det franske præsidentvalg, var han ikke alene.
»Brigiiiiitte,« lød det euforisk fra flere Macron-støtter i salen, da de så, at deres præsidenthåbs kone, Brigitte Macron, var med på scenen.
»Hun er altid tilstede og mere end det. Uden hende, var jeg aldrig nået hertil,« lød det et par minutter senere fra Macron i sin takketale.
Devisen om, at bag enhver succesfuld mand, gemmer der sig en kvinde, passer også på storfavoritten til at blive Frankrigs nye præsident, den 39-årige Emmanuel Macron.
Ægteparret Macron har dog trukket flere kuriøse overskrifter end mange andre.
Brigitte Marcon er nemlig 24 år ældre end sin mand, og deres forhold startede som en forbudt og ildeset kærlighedsaffære.
Emmanuel Macron var 16 år og gymnasieelev, da han forelskede sig i Brigitte, der var hans fransklærer i gymnasiet i hjembyen Amiens i det nordlige Frankrig. Brigitte var gift og havde tre børn.
Men selv dét, at den unge Macrons forældre prøvede at sætte en stopper for forholdet og sendte ham til Paris for at færdiggøre studierne, kunne ikke stoppe romancen.
Brigitte blev skilt, flyttede til Paris for at være tæt på ham, og i 2007 blev de gift.
Da Macron fik sit politiske gennembrud som ny økonomiminister i 2014, var han således både papfar til tre og ligeledes papbedstefar.
I dag er Macron-ægteparret nærmest uadskillelige.
»Jeg er hans kone, intet andet,« lød det for nylig meget beskedens fra Brigitte Macron til den franske avis Le Monde.
Men ikke desto mindre er hun i dag blevet en uundværlig kvinde i kulissen i sin mands jagt på succes.
Også hendes tre børn har kastet sig ind i kampen for at hjælpe deres papfar med at blive landets nye præsident.
Præsidentkandidaten fra Amiens
Det er ikke kun Emmanuel Macrons kærlighedsliv, som startede i Amiens. Det gjorde hans vej mod præsidentembedet også.
Det var her, at han i april 2016 lancerede sin egen politiske bevægelse, En Marche, og som i raketfart har ført ham til toppen af fransk politik.
Trods kun ét år på bagen tæller En Marche-bevægelsen i dag ca. 250.000 medlemmer.
Den 18-årige jurastuderende Océane Kergoat er også én af dem, der er faldet pladask – rent politisk – for den 39-årige ”nye mand” i fransk politik.
»Bare dét, at han er ung, det får man jo lyst til at være en del af,« lyder det fra den førstegangstemmende franskmand, der er træt af at være vokset op med »de samme, gamle ansigter« i fransk politik.
»Macron er ligeglad med den gamle venstre/højre-politik og tænker i stedet kun på én ting, nemlig at få landet fremad,« siger Océane.
»Han er ikke blot et Colgate-smil, men virker virkelig som én, man kan stole på«.
Le Pens modsætning
Macron går først og fremmest til valg på at forny det franske politiske landskab med sin »hverken højre eller venstre«-politik. Han ønsker at lave store reformer på det franske arbejdsmarked, vil gøre EU stærkere og omfavner globaliseringen.
I grove træk ses han som den diametrale modsætning til sin modstander i den afgørende runde af det franske præsidentvalg, højrenationalisten og EU-skeptikeren Marine Le Pen.
For nylig afslørede Macron, hvilke ændringer og politiske mærkesager han har tænkt sig at lægge ud med, hvis han går hele vejen og overtager nøglerne til Elysée-palæet fra sin gamle læremester, Francois Hollande.
Først og fremmest skal det være slut med nepotisme i det franske parlament. Ingen job til familiemedlemmer, lyder det fra præsidentkandidaten, der dermed tager fat på et af de temaer, der har fyldt i valgkampen oven på modkandidaten Francois Fillons skandalesag om fiktive job til både hustru og børn.
Derudover peger han også på, at han hurtigst muligt vil genfinde styrken i EU-samarbejdet ikke mindst med den tyske kansler, Angela Merkel.
»Én af Macrons styrker er, at han taler meget om Europa og henvender sig til dem, som er eurofile, hvorimod de fleste andre kandidater er meget EU-skeptiske. Med Macron ser vi, hvordan diskursen om, at Frankrig ikke kan klare alle sine problemer selv, men at Europa er rammen, hvor problemerne kan løses, også vinder frem,« siger Frédéric Dabi, der er politolog og vicedirektør hos det franske analyseinstitut Ifop.
Finalerunden i den franske præsidentvalgkamp finder sted den 7. maj. Meningsmålinger viser lige nu, at Emmanuel Macron ligger til at vinde med 62-64 pct. af stemmerne mod Le Pens 38-36 pct.