Statsleder: Brexit er nationalisme fra fortiden
De europæiske statsledere fejrer EUs fødselsdag i skyggen af Brexit
Én af EUs statsledere var fraværende, da de europæiske medlemslande lørdag mødtes for at fejre unionens 60 års fødselsdag i Rom.
Når en krop mister sin fornemmelse af retning og ikke længere er i stand til at se fremad (...), risikerer den at døPave Frans om EU
Fødselsdagen skulle bruges til at diskutere fremtiden, og heri har Storbritannien ingen plads. Landets premierminister Theresa May var slet ikke inviteret, men alligevel spøgte briterne i skyggen af det pompøse Palazzo dei Conservatori.
I sin tale anklagede den italienske premierminister briterne for en bagudskuende nationalisme.
»Den (økonomiske krise i 2008) udløste i dele af den offentlige opinion – desværre størstedelen af den britiske opinion – en forkastelses krise. Det bragte en afsluttet nationalisme frem, som vi troede var blevet lukket ned i arkiverne,« lød det fra Paolo Gentiloni iføgle The Guardian.
De andre statsledere forsøgte så vidt muligt at sno sig udenom brexit, når de talte om sammenhold, fælles værdier og håb. Dagen før selv fødselsdagen kunne præsident Jean-Claude Juncker dog ikke dy sig for, at kalde brexit »en fejl og en tragedie«.
Også pave Frans, der talte til de 27 statsledere i går, berørte betydningen af brexit for samarbejdet i unionen.
»Når en krop mister sin fornemmelse af retning og ikke længere er i stand til at se fremad, oplever den en tilbagegang og i det lange løb, risikerer den at dø,« lød det fra paven, der advarede om, at en voldsom stigning i demonstrationer vendt mod EU kan varsle en splittet befolkning.
Netop unionens vej fremadrettet var centrum for dagens møde. De 27 statsledere underskrev således en deklaration om fremtiden for det EU, der er tilbage, når briterne på et tidspunkt er endeligt ude.