Had i Dresden, da Tyskland fejrede genforening: »Vi skammer os«

Det var i Dresden.

Det var den 19. december 1989, og den daværende kansler i Vesttyskland, Helmut Kohl, sagde de ord, som kom til at bane vejen for genforeningen af Tyskland.

»Mit mål forbliver - hvis den historiske situation tillader det - vores nations enhed,« lød det fra Kohl, som den 3. oktober året efter kunne fejre, at Tyskland atter var ét.

Men det var også i Dresden den 3. oktober 2016, at noget, efter manges mening, gik helt galt.

Byen var over tre dage omdrejningspunkt for 26-årsjubilæet for genforeningen, men da kansler Angela Merkel ankom for at fejre årsdagen, blev hun mødt af vrede demonstranter, som krævede hendes afgang og kaldte hende forræder.

Og overalt hvor prominente politikere mødte op for at markere dagen, blev de taget imod af protesterende, som piftede og råbte, beretter bl.a. Der Spiegel.

Det gjaldt også en mørklødet mand, som på sin vej til en gudstjeneste blev mødt med abelyde. De gæster, som efterfølgende skulle de 700 meter fra kirken og til et gallaarrangement i Operaen, fik af sikkerhedsmæssige årsager ikke lov til at gå, men måtte fragtes i en bus.

For Dresden er ikke bare stedet, hvor Tyskland i teorien blev genforenet, men har siden oktober 2014 også været hjemsted for den islamkritiske organisation Pegida.

Pegida, som hver uge har arrangeret mandagsdemonstrationer i protest mod den tyske flygtningepolitik og pressen, som man mener lyver. Således holdt man også demonstration mandag.

Byen er samtidig hovedstad i den østtyske delstat Sachsen, hvor antallet af højreekstremistiske voldsforbrydelser er det højeste i Tyskland set i forhold til indbyggertallet.

Politiet i Dresden var allerede på stikkerne op til fejringen, da to bomber gik af kort efter hinanden i sidste uge. Den ene uden for en moské, den anden uden for det kongrescenter, hvor fejringen af genforeningen skulle finde sted. Og betjentene fik da også rigeligt at tage sig til i løbet af de tre dage.

På delstaten Sachens Twitter-profil lød det mandag:

»Vi er kede af og skammer os over respektløsheden og pøblens had,« og også Sachsens ministerpræsident, Stanislaw Tillich, valgte i sin tale i Operaen at tage afstand fra enhver form for »vold og had.«

»Med meningsfriheden kommer også ansvaret for ikke at overskride nogen grænser med ordene,« lød det.

Samtidig erkendte han:

»Tysklands enhed er kommet meget, meget langt, men er endnu ikke fuldendt.«

Dagen derpå hæfter de tyske medier sig ved, at Tyskland trods den fysiske genforening er et splittet land.

»Er den tyske enhed overhovedet mulig?,« lyder det i en kommentar i Osnabrücker Zeitung.

Og i Frankfurter Allgemeine Zeitung:

»Der findes ikke længere en grundlæggende enighed om, hvad der skal gøres, for at landet forbliver, som det er. Måske eksisterede den aldrig.«

Badische Neuste Nachrichten skriver:

»Tyskland, et enigt fædreland? I lyset af de hæslige billeder fra Dresden kan man ikke finde en ægte glæde over det opnåede frem.«

Og i Mannheimer Morgen lyder det:

»26 år efter genforeningen er Tyskland atter delt. Der er kommet en ny tankemur, som er yderst vanskelig at overvinde.«