Fortsæt til indhold
Europa

Hårdt opgør venter om flygtningeaftale

Udvandede EU-løfter og gammel strid om Cypern lægger op til hårde forhandlinger, når Tyrkiets premierminister fredag mødes med EU-ledere.

Heidi Plougsgaard, Jyllands-Postens korrespondent, Martin Kaae, Jyllands-Postens udsendte medarbejder

BRUXELLES

Den virkelige hovedperson til et topmøde i Bruxelles ankom efter, at alle EU’s stats- og regeringschefer torsdag efter midnat var taget hjem.

I en lang bilkortege med politimotorcykler med blink både forrest og bagerst og fulgt af en lyskegle fra en helikopter oppe på nattehimlen passerede Tyrkiets premierminister Ahmet Davutoglu topmødebygningen på vej fra lufthavnen til sit hotel kl. 01.30 i en sort ministerbil med det tyrkiske flag flagrende forrest på køleren.

Alle øjne er nu rettet mod, hvordan han vil reagere på et nyt udspil til en aftale fra EU’s stats- og regeringschefer om at stoppe flygtningestrømmen fra Tyrkiet til Grækenland.

EU’s 28 politiske ledere blev torsdag enige om en fælles forhandlingsposition, der er betydeligt udvandet på flere punkter i forhold til flere af Tyrkiets krav.

Blandt andet vil EU ikke længere give Tyrkiet løfter om at åbne de specifikke kapitler i forhandlingerne om EU-medlemskab, som Tyrkiet har krævet, men bliver blokeret af Cypern på grund af en 40 år lang konflikt med tyrkerne, og som nu kan ende med at blive en af de største hindringer til en aftale.

En tyrkisk kilde siger til Jyllands-Posten, at der stadig er udeståender og især i forhold til kapitler og forudsiger, at det bliver en lang dag.

Samtidig gjorde Cyperns præsident, Nikos Anastasiades, det klart, at han ikke har tænkt sig at give sig. I hvert fald ikke før Ankara åbner sine havne og lufthavne for cypriotiske varer, skibe og fly.

»Hvis Tyrkiet opfylder sine forpligtelser i henhold til Ankara protokollen, ville der ikke være noget problem,« sagde han fra mødet.

Cypern har været delt mellem et græsk cypriotisk del og en tyrkisk-kontrolleret del, siden et græsk statskup i 1974 efterfulgt af en tyrkisk invasion, og trods adskillige forsøg er det aldrig lykkes at genforene de to dele.

Tysklands forbundskansler erkendte, at der er et stykke vej til mål.

»Forhandlingerne vil blive alt andet end nemme,« sagde hun på et natligt pressemøde.

Perlerækken af problemer betød, at et planlagt nattemøde mellem EU’s præsident Donald Tusk og Davutoglu blev skubbet til fredag morgen kl. 08.30.

Sammen med formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, og premierminister Mark Rutte fra det hollandske EU-formandskab skal de forsøge at få enderne til at nå sammen, inden EU’s stats- og regeringschefer samles igen – enten for at forholde sig til nye tyrkiske krav – eller for at give mandat til en endelig aftale.

Flere iagttagere vurderer, at det bliver en dag med lange og svære forhandlinger.

Davutoglu var synlig ikke imponeret, inden han rejste af sted fra Ankara. Til Reuters konstaterede han, at EU har »nogle problemer« med at acceptere de tyrkiske forslag.

Men »vi vil ikke acceptere nogen forslag, som vi gøre Tyrkiet til en åbent fængsel for migranter,« fastslog han.

Cypern og kapitlerne er de dog langt fra de eneste.

EU-lande er også bekymret for, at hovedformålet med aftalen: at returnere alle flygtninge og migranter, der ankommer til græske øer fra Tyrkiet, kan gennemføres uden at bryde internationale konventioner.

Et andet åbent spørgsmål er, hvornår det er muligt aktivere aftalen. Fra skæringsdatoen skal det græske asylsystem være i stand til at behandle et stort antal asylansøgninger på meget kort tid, inden de fleste ansøgninger stemples som ubegrundet og de irregulære migranter sendes tilbage til Tyrkiet.

Det kræver, at andre lande på rekordtid sender tolke, betjente, asylbehandlere og udstyr til græske øer for at sikre, at det kan ske. Frankrig har allerede lovet 300-400 mand.

Desuden skal grækerne ændre sin lovgivning og erklære Tyrkiet et sikkert land for flygtninge, ligesom Tyrkiet skal ændre sin lovgivning, så reelle flygtninge får garantier for at være i sikkerhed.

Rutte sagde torsdag, at hans forventning var, at tilstrømningen kan standses på tre-fire uger fra aftalen træder i kraft.

Men EU skal ikke indgå en aftale for enhver pris, lød det fra Belgiens premierminister Charles Michel.

»En aftale er en mulighed, men ikke sikkert. Vi vil hellere ende uden en aftale end med en dårlig aftale,« sagde han.