Vatikanet har formelt anerkendt Palæstina
Pave Frans har igen udvist diplomatisk aktivisme og har denne gang gjort sig upopulær i Israel.
Los Angeles
Pave Frans og Vatikanstaten har onsdag sendt endnu et stærkt symbolsk diplomatisk signal til omverdenen. Siden den argentinske kardinal Jorge Mario Bergoglio i marts 2013 blev valgt til Pave Frans har den 78-årige pave siden markeret sig med flere opsigtsvækkende udmeldinger.
Onsdag rørte han ved en af de mest uløselige konflikter, som verden kender til lige nu. Konflikten mellem Israel og palæstinenserne.
Vatikanstaten anerkendte således formelt den palæstinensiske stat i en traktat, som blev indgået med repræsentanter fra det palæstinensiske selvstyre.
"Ja, det er en anerkendelse af, at staten eksisterer," lød det fra Vatikanets talsmand, Federico Lombardi, til nyhedsbureauet AP.
Traktaten omhandler den katolske kirkes aktiviteter i de palæstinensiske områder, der er hjemsted for nogle af kristendommens helligste steder. Dermed skifter Vatikanstaten sin diplomatiske ankendelse fra at omhandle Den Palæstinensiske Befrielsesfront (PLO) til staten Palæstina.
Traktaten er dermed det første juridiske dokument, der er blevet forhandlet mellem Vatikanstaten og den palæstinensiske stat.
Vatikanets diplomatiske handling har ikke så overraskende langt fra vakt begejstring i Israel. I en udtalelse til AP har det israelske udenrigsministerium reageret med skuffelse på dagens traktatunderskrivelse.
"Denne handling fremmer ikke fredsprocessen og skubber det palæstinensiske lederskab længere væk fra forhandlingsbordet. Israel vil undersøge aftalen og overveje, hvordan vi vil forholde os," lød det fra det israelske udenrigsministerium i en meddelelse.
Selvom Vatikanet i omkring et år ved flere lejligheder uofficielt har refereret til den palæstinensiske stat, så er det helt bevidst, at bystaten nu har indlemmet betegnelsen i en formel traktat. Vatikanets udenrigsminister Antoine Camilleri har således oplyst til AP, at det i første omgang var meningen, at traktaten skulle indgås med PLO.
Camilleri sagde ved den lejlighed, at skiftet var helt på linje med Vatikanstatens holdning til spørgsmålet.
I april gjorde Pave Frans sig ganske upopulær hos den tyrkiske præsident Recep Erdogan, da han kaldte massedrabet på tyrkiske armeniere i Osmannerriget i 1915 for et folkedrab, noget som Tyrkiet på det bestemteste afviser.
"Når politikere og præster beskæftiger sig med historien, er det ikke sandheden, der kommer frem, men snarere, som i dag, nonsens," lød det fra Erdogan umiddelbart efter, at Pave Frans havde nævnt ordene folkedrab og armeniere for første gang i samme sætning under en markering af 100-året for folkedrabet.
Tyrkiet hjemkaldte i den forbindelse sin ambassadør fra Vatikanstaten. Danmarks udenrigsminister Martin Lidegaard (R) valgte ved samme lejlighed ikke at kalde drabene på mellem en og halvanden million armeniere for et folkedrab.
Pave Frans spillede også en afgørende rolle, da forholdet mellem Cuba og USA blev tøet op i slutningen af sidste år, sagde den amerikanske præsident Barack Obama ved den lejlighed.