Hvordan kunne de britiske meningsmålinger gå så galt?

Meningsmålinger vækker ofte mest opsigt, når de får den stik modsatte effekt end ønsket - at give et troværdigt praj om, hvordan bl.a. vælgerne vil stemme ved at politisk valg.

Netop derfor bliver de britiske meningsmålinger før torsdagens valg kraftigt debatteret lige nu. Længe varslede målinger et dødt løb mellem Labour og De Konservative, hvor ingen af partierne kunne forvente et flertal alene.

Virkeligheden viste sig imidlertid at blive en fuldstændig anden. De Konservative fik et flot valg med 331 mandater og et flertal mod Labours 232 mandater. Samtidig fik et af de andre store partier, De Liberale Demokrater, 8 mandater mod 55 ved sidste valg.

Fredag annoncerede det engelske råd for meningsmålinger, The British Polling Council, at man vil iværksætte en uafhængig undersøgelse af kvaliteten af meningsmålingerne før valget.

"De sidste meningsmålinger før valget var tydeligvis ikke så præcise, som vi havde ønsket, de ville være. Det faktum, at alle målingerne undervurderede De Konservative forspring foran Labour tyder på, at de metoder, der blev brugt, bør blive undersøgt gennem en grundig, uafhængig undersøgelse," skriver The British Polling Council i en pressemeddelelse.

Det helt store spørgsmål nu er nemlig, hvordan det kunne gå så galt. Ifølge ekspert i britisk politik og lektor på CBS, Edward Ashbee, er det for tidligt at lave nogen endelige konklusioner. Alligevel kan man allerede nu pege på to helt afgørende ting, der kan være gået galt i forbindelse med meningsmålingerne.

"Enten spurgte man de forkerte slags mennesker i forhold til, hvem der i virkeligheden stemte, eller også var folk ikke ærlige, da de svarede. Problemet er enten målingfirmaernes metode eller folks ærlighed," vurderer Edward Ashbee over for Jyllands-Posten.

Også lektor ved Kingston University i London, Robin Pettitt, mener, at de vildledende meningsmålinger vil blive genstand for stor debat i den kommende tid.

”I 1992 (hvor Labour blev spået en marginal sejr, men De Konservative vandt, red.) var der også megen debat, om hvad der gik galt med meningsmålingerne, og mange firmaer ændrede efterfølgende den måde, som de lavede målingerne på,” siger han til Jyllands-Posten.

Målet med den uafhængige undersøgelse fra The British Polling Council er bl.a. at lave anbefalinger for fremtidige meningsmålinger.

Samtidig kan de muligvis kigge nærmere på, hvorfor en ellers retvisende meningsmåling, der nærmest kunne have vist det præcise valgresultat, ikke blev offentliggjort.

Dagen før valget foretog et af de store målingfirmaer, Survation, en telefonrundspørge, der var velbalanceret demografisk. Det skriver The Guardian.

Ifølge direktør for Survation, Damien Lyons Lowe, viste målingen, at De Konservative ville få 37 pct. af stemmerne, Labour 31 pct., Ukip 11 pct., De Liberale Demokrater 10 pct. og De Grønne 5 pct.

Det endelige valg endte med 37 pct. for De Konservative, 30,5 pct. til Labour, 13 pct. til Ukip, 8 pct. til De Liberale Demokrater og 4 pct. til De Grønne.

Årsagen til, at målingen ikke blev offentliggjort, var ifølge Damien Lyons Lowe, at resultatet "ikke virkede troværdigt".

Den uafhængige vurdering af meningsmålinger vil blive ledet af professor Patrick Sturgis, der er professor i researchmetode og direktør for ESCR National Centre for Research Methods.