Fortsæt til indhold
Europa

OVERBLIK: Sådan lød vælgernes dom ved det britiske valg

Den konservative leder David Cameron beholder nøglerne til Downing Street 10 og fortsætter som premierminister

/ritzau/

I de næste fem år hedder den britiske premierminister fortsat David Cameron.

De Konservative får absolut flertal i parlamentet, viser resultatet fra det britiske parlamentsvalg, hvor alle valgkredse nu er talt op.

Her er, hvad vi ved om valgets følger:

Der er 650 pladser i det britiske parlament.

* De Konservative har fået 331 mandater.

* Labour har fået 232 mandater.

* SNP (Scottish National Party) har fået 56 mandater.

* De Liberale Demokrater har fået otte mandater.

* Ukip (UK Independence Party) har fået et mandat.

* DUP (Northern Ireland's Democratic Unionist Party) har fået otte mandater.

* Andre partier har fået 14 mandater.

* Labours leder, Ed Miliband, træder tilbage efter valgnederlaget.

* Lederen af UK Independence Party (Ukip), Nigel Farage, kommer ikke ind i parlamentet, hvor han var opstillet i valgkredsen Thanet South. Han trækker sig ligeledes som leder af partiet.

* De Liberale Demokraters formand, vicepremierminister Nick Clegg, træder tilbage som partiets leder efter et katastroferesultat ved det britiske parlamentsvalg.

* Stephen Kinnock, statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand, fik som ventet en overbevisende valgsejr i den walisiske valgkreds Aberavon.

* Kinnock fik over 15.000 stemmer ved valget og slog sin nærmeste modstander med flere længder. Nummer to på listen, Ukips kandidat Peter Bush, fik blot 4971 stemmer

* De endelige valgresultater fra Skotland viser, at Scottish National Party (SNP) får 56 af de 59 skotske mandater.

Kilder: BBC