Finnerne er begyndt at frygte Rusland
Rusland flytter 3.000 soldater til den finske grænse. Fem eksforsvarsministre vil have Finland med i Nato.
Den russiske annektering af Krim-halvøen skræmmer de tre tidligere Sovjet-stater Estland, Letland og Litauen og har nu også forstærket Nato-debatten i Finland.
”Tak Gud for, at vi er medlemmer af Nato,” lød en kommentar fra Litauens præsident, Dalia Grybaiskaite, da regimet i Moskva formelt indlemmede Krim i den russiske føderation.
Nato har i den forbindelse sendt flere fly til at patruljere luftrummet over de tre lande, der føler sig truet af Rusland.
Frygten vokser
Noget kunne tyde på, at angsten også er ved at sprede sig til Finland, som ikke er medlem af Nato.
Det viser meningsmålinger ifølge flere finske medier.
Da præsident Viktor Janukovitj i februar flygtede fra Kiev blev finnerne i en af målingerne spurgt, om de ønskede finsk medlemskab af Nato.
Blot 18 pct. sagde ja, mens 64 pct. sagde nej.
Måneden efter er ja-andelen – efter Ruslands annektering af Krim - vokset til 24 procent, mens godt hver fjerde finne på lignende vis siger ja til, at vedkommende er ”bange for, at Rusland vil true Finlands tryghed i fremtiden.”
Fem eksforsvarsministre i fokus
Finland fortsatte i efterkrigstiden som en uafhængig stat, men var i mange år - på grund af landets geografiske placering og to krigsnederlag til Sovjetunionen - tvunget til at holde sig forholdsvist neutralt i Den Kolde Krig og var i et vist omfang bundet af krav fra den store nabo mod øst.
Medlemsskabet af EU og Natos udvidelse mod øst førte imidlertid til en debat om, hvorvidt man også skulle tilslutte sig forsvarsorganisationen, og debatten for alvor vakt til live efter Ruslands fremfærd i Ukraine.
Stefan Wallin, Finlands forsvarsminister indtil 2012, skrev forleden følgende på Twitter:
”Hvis mit hus brænder, tænker jeg på en forsikring på to bogstaver: If (navnet på et forsikringsselskab, red.). Hvis stridsvognene hos naboen mod øst rører på sig, tænker jeg på fire bogstaver.”
Norsk opfordring
Sammen med fire andre tidligere forsvarsministre argumenterer politikeren fra Svenska Folkpartiet for et fuldgyldigt medlemskab af Nato.
Finland samarbejder i dag med Nato i flere operationer, men politikerne advarer om, at man uden et fuldgyldigt medlemskab af forsvarsalliancen ikke kan regne med, at Nato vil komme Finland til undsætning i tilfælde af en krig eller en opslidende krise.
Den norske regering opfordrer direkte finnerne til at tage skridtet.
”Jeg opfordrer Finland og Sverige til at gå med i Nato. De vil blive budt velkommen med åbne arme af Norge og alliancen,” sagde forsvarsminister Ine Eriksen Søreide på en pressekonference i Helsinki tidligere på måneden.
Russisk militærbase genåbnes
Både finske og russiske medier har rapporteret, at Rusland i løbet af 2014 vil genåbne en nedlagt militærbase på Kola-halvøen blot 50 kilometer fra grænsen til Finland.
Samtidig vil godt 3.000 soldater blive flyttet til grænseområdet, lyder meldingen.
Ikke alle frygter de russiske planer.
”De vil ikke turde komme herind. De ved, at de vil få en blodtud. Finland er en hård nød at knække,” sagde den pensionerede general Gustav Hägglund forleden i en analyse til tv-stationen YLE.
Ikke i nær fremtid
Og selvom stærke politiske kræfter ønsker et medlemskab af Nato, er det ikke nært forestående, siger statsminister Jurki Katainen fra Det Konservative Samlingspartiet.
”Finland er ikke neutral. Vi har været medlem af EU i 20 år. Vi holder døren åben til Nato, og dette hindrer os ikke i at have gode bilaterale relationer til Rusland,” siger regeringschefen ifølge Defensenews.com.