Putin underskriver »sprængfarligt« dekret: Vil lede efter russiske ejendomme i Alaska, Finland og det tidligere Østeuropa

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har sat sin underskrift på et dekret, som kan få vidtrækkende konsekvenser.

Der er én særlig detalje ved dokumentet, som gør det potentielt sprængfarligt.

Med det nye papir, der blev skrevet under den 18. januar i Moskva, vil Rusland begynde at registrere og juridisk sikre sig ejerskabet over ejendomme, som menes at tilhøre Rusland, men ligger uden for landets grænser. Det kunne eksempelvis være kirker eller godser, som oprindeligt er opført af russere eller for russiske midler.

»Rusland vil afsætte midler til eftersøgning, registrering og juridisk beskyttelse af udenlandsk fast ejendom, herunder også fra Sovjetunionens og det russiske imperiums tid,« skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass om de nye retningslinjer.

Ifølge det nye dekret skal både historiebøger og gamle verdenskort genbesøges. Både i områder i det historiske russiske imperium, der strakte sig helt fra Nordamerika til Finland og Østeuropa fra 1721 og frem til den russiske revolution i 1917. Men der skal også ledes i de lande, som var en del af Sovjetunionen frem til opløsningen i 1991.

Mange landområder

»Det er potentielt et virkelig sprængfarligt tiltag,« siger Mette Skak, der er lektor emerita i russisk og historie ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

I det nye dekret nævnes konkrete landområder, hvor embedsmændene kan lede: Det gælder Alaska, Ukraine, Transnistrien, Finland og de tidligere Warszawapagt-lande.

I første omgang består opgaven i at registrere ejendomsbesiddelser, men også i at sikre sig den nødvendige juridiske dokumentation for ejerskabet.

Ifølge Mette Skak er det vanskeligt på nuværende tidspunkt at afgøre, om Rusland blot vil lave et register eller gå hele vejen og kræve ejerskabet tilbage.

»Det er svært at vurdere, om det er en prøveballon, man sender op fra Kremls side for at provokere den vestlige verden, eller om dekretet skal tages for pålydende og vil blive ført ud i livet,« siger Mette Skak.

På kant med stormagter

Hvis det sidste er tilfældet, risikerer Rusland at komme på kant med mange, heriblandt flere stormagter, lyder vurderingen.

»Det her kan både bringe Rusland på kant med Kina og USA, så det kan virkelig kaste Rusland ud i et større stormvejr.«

Alaska tilhørte Rusland indtil 1867, hvor USA købte området af Rusland for 7,2 mio. dollars, i en aftale, der blev anset for at være fordelagtig for begge nationer på daværende tidspunkt. Nu vil russerne til at lede efter ejendomme i området, som kan spores tilbage til russisk ejerskab. Der findes i dag en række bygninger og kirker i Alaska, som stammer helt tilbage fra den russiske periode.

Afrika nævnes også som et sted, hvor embedsmændene skal registrere besiddelser.

»Der er Wagner-soldater med russisk tilknytning, der er aktive forskellige steder i Afrika, for eksempel i Congo. Russerne har også været inde og få del i forskellige mineudvindingsaktiver, så det her kan blive meget vidtgående, hvis det er noget, man i ramme alvor vil følge op på politisk og simpelthen kræve ejendomsretten over,« siger Mette Skak.

Svar på sanktioner

Det nye dekret kan også ses som et svar på, at Vesten siden Ruslands angreb på Ukraine har indført sanktioner imod russiske rigmænd og virksomheder og blandt andet fastfrosset oligarkernes værdier og beslaglagt villaer, lejligheder, luksusyachter og jetfly.

»Der forestår et større juridisk slagsmål om, hvad der skal ske med disse værdier. Om de kan sælges og udbetales til Ukraine som krigsskadeserstatning. Rusland forsøger i det lys at sikre så mange værdier som muligt, og dette kan ses som et modtræk,« siger Mette Skak.

Ifølge Mette Skak kan dekretet også ses som et led i Putins vision om at genskabe et større og stærkere Rusland.

»Det er en mærkelig juridisk ejendomsretlig glidebane, som Rusland signalerer, at man vil bevæge sig ud på. Men omvendt har Putin tidligere – i en tale, han holdt for et udvalgt publikum af unge russere i juni 2022 – fortalt, at han ser sig selv som arvtager til Peter den Store.«

Peter den Store var zar i Rusland fra 1682 til 1725, og han erobrede landområder omkring Østersøen under Den Store Nordiske Krig og grundlagde Sankt Petersborg.

Notat om Bornholm

Det er ikke første gang i nyere tid, at Rusland leder i arkiverne efter notater, som kan bruges aktivt i landets udenrigspolitik.

I 2022 genbesøgte Rusland en note på fem linjer fra 1946 og brugte den som argument for, at Danmark ikke må udstationere amerikanske soldater på Bornholm.

Bornholm var besat af sovjetiske styrker i et lille år, efter at resten af Danmark blev frit efter Anden Verdenskrig. Russerne forlod Bornholm den 5. marts 1946, men kun under forudsætning af, at danskerne selv kunne overtage øen med sine egne tropper og »uden deltagelse af fremmede tropper«, som der stod i noten.

Det gælder stadig, mener Rusland.

»Væbnede styrker fra andre stater, herunder USA, kan ikke blive udstationeret på Bornholm. Kun danske væbnede styrker har ret til at være stationerede på øen,« lød det i en udtalelse fra den russiske ambassadør i København, Vladimir V. Barbin, til Jyllands-Posten i 2022.