Fortsæt til indhold
Europa

Vrede mod betjent afløst af vrede mod franske bøller

Hvem bærer skylden, når teenagere går amok og konkurrerer på de sociale medier om at smadre deres egne byer?

Nanterre

Blomsterne er allerede ved at visne ved mindestedet for Nahel. Der, hvor han tirsdag i en skriggul ”lånt” Mercedes mistede livet kort efter at være kørt ind i et vejskilt på Place Nelson Mandela i Nanterre i udkanten af Paris.

Meget er sket, siden videoptagelser på en mobiltelefon afslørede, hvordan den 17-årige blev skudt på klos hold af en motorcykelbetjent, der sammen med en kollega havde jagtet teenageren uden kørekort igennem byen.

Der er to versioner af hans sidste minutter.