Danskere kan komme foran i køen til job i EU

EU-Kommissionen ønsker en mere lige fordeling mellem EU-nationaliteter. Det vil blandt andet hjælpe danskere.

Artiklens øverste billede
Flere danskere vil blive ansat i EU som følge af ny HR-strategi fra EU-Kommissionen. Det forventer formand for Djøf Hans Henning Thiesen. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Hvis du går med tanker om en karriere i EU, så vil dine chancer snart blive mærkbart bedre.

EU-Kommissionen har netop præsenteret en ny HR-strategi. Og den vil på en række punkter komme danske jobsøgere til gode, siger formand for DJØF Henning Thiesen.

- Den nye HR-strategi indeholder to vigtige ændringer. Man ændrer på optagelsesprøvens indhold. Og derudover står der direkte i strategien, at der skal skabes en bedre geografisk balance blandt de ansatte i EU-institutionerne, siger Henning Thiesen.

Danmark er sammen med Irland og Luxembourg de nationer, der har færrest ansatte i EU-systemet. Mens syd- og østeuropæiske lande som Frankrig, Italien, Ungarn og Rumænien er blandt de bedst repræsenterede.

HR-strategien lægger op til, at ansøgere fra underrepræsenterede lande skal forfordeles, hvis ansøgerne har samme kvalifikationer.

Den strategi har EU-Kommissionen anvendt til at få en markant mere ligelig fordeling mellem kønnene. Men nu vil man også bruge den på nationaliteter.

Det vil sige, at eksempelvis danske ansøgere vil få forrang, hvis en ansøger fra eksempelvis Italien har samme kvalifikationer.

- Det er vigtigt af flere grunde. Det er vigtigt for Danmark at få indsigt i og indflydelse på de beslutninger, der træffes. Det er også vigtigt, at danske synspunkter og værdier er repræsenteret i politikudformning i EU.

- Og så har det også betydning for legitimeringen af EU, at Danmark som medlemsland ser sig repræsenteret rundt om i EU’s systemer, siger Henning Thiesen.

Han vurdere, at der er stor interesse for EU-stillingerne i Danmark. Men udvælgelsesprøverne har været en stopklods for mange danskere.

I dag er rekrutteringsprocessen, kaldet EU concours, set med danske briller nærmest uendelig lang. Det tager ofte 14 til 18 måneder med forskellige test og interview, før man kommer igennem.

Selvom flere samtalerunder og test efterhånden er blevet normen for mange ansættelser i Danmark, så har den lange proces i EU formentlig holdt nogle ansøgere væk.

Og det er ikke kun i Danmark, at ansøgningsprocessen ifølge Den Europæiske Revisionsret har afholdt ansøgere fra at se mod Bruxelles. Faktisk er hele 19 af de 27 EU-lande underrepræsenteret blandt de ansatte i dag.

Her er lande som Italien, Bulgarien og Rumænien til gengæld overrepræsenteret.

- Jeg er ikke i tvivl om, at interessen for stillingerne er der. Men jeg tror også, at der gør sig det gældende, at danskere med en akademisk baggrund har flere muligheder, end man eksempelvis har i det sydlige og østlige Europa. Det kunne måske betyde noget i for motivationen, siger Henning Thiesen.

Et målene med HR-strategien er at forenkle ansøgningsprocessen og gøre testenene mere tilgængelige med mindre udenadslære. EU’s optagelsesprøve ventes dog fremover fortsat at tage omkring otte måneder.

For unge ansøgere bliver vejen dog gjort lettere gennem et junior trainee program, hvor man kan arbejde i EU-institutionerne samtidig med, at man gennemføre ansøgningsprocessen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.