Jevhen Murajev er manden, der anklages for at skulle lede en russisk marionet-regering i Ukraine

Rusland-sympatisør og tidligere parlamentariker Jevhen Murajev afviser at være en del af en russisk magtovertagelse i Ukraine.

Artiklens øverste billede
Murajev tror på, at der findes en fredelig løsning i Ukraine-krisen. Foto: Vyacheslav Madiyevskyy/Reuters

Den britiske regering anklager russiske efterretningsofficerer for at have været i kontakt med en række tidligere ukrainske politikere i forbindelse med at forberede et magtskifte i Ukraine. Flere af dem skulle blandt andet være ledende personer med forbindelse til Ukraines tidligere præsident Viktor Janukovitj, der lever i eksil i Rusland, skriver BBC.

Ifølge det britiske udenrigsministerium er det Ruslands plan at lade den tidligere ukrainske parlamentariker Jevhen Murajev stå i spidsen for en prorussisk marionetregering efter en magtovertagelse.

»Denne information, vi nu viderebringer, skal kaste lys over Ruslands ønske om at undergrave Ukraine. Vi giver indsigt i den måde, Kreml tænker på,« siger den britiske udenrigsminister, Liz Truss til BBC uden dog at give beviser for påstandene.

Briternes anklager er centreret om den 45-årige Jevhen Murajev, der er født i byen Kharkiv nær grænsen til Rusland. Han begyndte også sin politiske karriere her som støtte til Janukovitj, skriver Reuters. Murajev er kendt for at have prorussiske holdninger, og han er imod, at Ukraine nærmer sig Vesten. I 2021 stod han bl.a. bag det omstridte synspunkt, at krigshandlingerne i Ukraines østlige Donbass-region er en regional konflikt mellem den ukrainske regering og oprørere - i skarp kontrast til den ukrainske regering og Vesten der mener, at konflikten står mellem Ukraine og russisk-støttede paramilitære enheder.

»Volodymyr Zelenskij (Ukraines præsident, red.) er et gidsel, der bliver afpresset af MI6 og CIA. Hvis tjenesterne vil, kan de tvinge ham udløse en offensiv i Donbass, der kan ende med at udvikle sig til en krig i fuld skala,« sagde Murajev sidste år.

Murajev får sine meninger ud via den familieejede tv-station ”Nash”, der har været i luften siden 2018. Han afviser at skulle have en rolle i magtspillet omkring Ukraine, som den britiske regering hævder.

»Det er en absurd og skadelig fantasi,« siger Jevhen Murajev til The Independent.

»Og påstandene rejser en masse spørgsmål: Vil jeg stadig blive sanktioneret af Rusland, mens jeg står i spidsen for regeringen i Kiev? Får jeg lejlighed til at møde Putin, som jeg aldrig i mit liv har mødt? Vil jeg blive arresteret, hvis jeg flyver til Moskva, mens jeg stadig er underlagt sanktioner,« udtaler Murajev.

Den tidligere parlamentariker, hvis parti Nashi ikke fik valg i 2019, mener, at den britiske regering er blevet vildledt af kilder i Ukraine og har videregivet anklager uden at tjekke dem for fakta. Ifølge Murajev er han uforvarende havnet midt en geopolitisk krise mellem USA, Storbritannien, Ukraine og Rusland.

Grunden til at han angiveligt er faldet i unåde hos Rusland er, at han i 2018 sagde, at Ukraine skulle finde sin plads uafhængigt af Rusland, USA og Vesten.

Murajev tror på, at der findes en fredelig løsning i Ukraine-krisen.

»Det er tydeligt for Rusland, hvor meget international støtte Ukraine har. Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan en invasion skulle kunne finde sted under de omstændigheder. Russerne ved, at selv en lille operation vil få Biden til at udløse en lang række sanktioner,« betoner Murajev.

Ifølge en meningsmåling i december fra tænketanken Razumkov’s Centre er Murajev den syvendemest populære kandidat til Ukraines præsidentvalg i 2024. Han har opbakning fra 6,3 procent af vælgerne i Ukraine, skriver CNBC.

EU-landenes udenrigsministre mødes i dag Bruxelles om situationen i Ukraine. Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, deltager virtuelt.

Rusland og USA har aftalt, at Rusland skal have et skriftligt svar i denne uge på de forslag, Rusland er kommet med på et møde i sidste uge i Genève. Det er et kardinalpunkt for Rusland, at Ukraine ikke kommer med i forsvarssamarbejdet Nato.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.