Muslimsk par nægtet schweizisk statsborgerskab: Vil ikke give hånd til det modsatte køn

Parret havde også »svært ved at svare på spørgsmål stillet af folk af det modsatte køn.«

Artiklens øverste billede
Nogle muslimer vil af religiøse årsager ikke have fysisk kontakt med folk af modsat køn. Arkivfoto: Colourbox

»Religiøs praksis er ikke hævet over loven.«

Det slog Gregoire Junod, der er borgmester i den schweiziske by Lausanne, fast, da han fredag bekendtgjorde, at byen havde afslået et muslimsk ægtepars ansøgning om schweizisk statsborgerskab.

Afgørelsen blev truffet, fordi parret nægtede at give hånd til mennesker af det modsatte køn, og ifølge borgmesteren er det et udtryk for mangel på respekt for ligestillingen.

Gregoire Junod forklarede, at kommunen havde interviewet parret for flere måneder siden for at afgøre, om de levede op til kriterierne for statsborgerskab, og at man havde vurderet, at parret ikke var tilstrækkeligt integreret.

»De gav ikke hånd til folk af det modsatte køn,« forklarede borgmesteren og tilføjede, at de også havde »svært ved at svare på spørgsmål stillet af folk af det modsatte køn.«

I Schweiz er der ligesom i Danmark både tros- og religionsfrihed, men Gregoire Junod påpegede, at hensynet til ligestillingen altså i denne sag vejede tungere end retten til at udøve sin relegion.

Viceborgmesteren i Lausanne, Pierre-Antoine Hildbrand, som var en af de tre personer fra kommunen, der interviewede parret, udtaler til The Guardian, at han er »meget tilfreds med afgørelsen,« og at »forfatningen og ligestilling mellem kønnene står højere end religiøs overtro.«

Parret har nu 30 dage til at klage over afgørelsen.

I Danmark fik en kvindelig studerende i 2014 tilkendt en erstatning på 2500 kr., fordi en mandlig muslimsk censor nægtede at give hende hånden til en eksamen. Kvinden klagede over hændelse, og Ligestillingsnævnet gav hende medhold i klagen.

I 2017 fik en muslimsk kvinde, der var ansat i Odense politi, en påtale af justitsminister Søren Pape Poulsen, fordi hun nægtede at give hånd til mænd, og ministeren slog fast, at man skal give hånd, når man arbejder i politiet.

Dansk Folkeparti har flere gange uden held forsøgt at gøre det lovpligtigt for offentligt ansatte at give hånd til borgere af begge køn.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.