Mange vil til Mars og hjem igen. Nu øjner Kina chancen for at slå alle andre
Kina har rykket sit Mars-program to år frem efter den vellykkede mission til Månens bagside.
Den kinesiske præsident, Xi Jinping, havde inviteret ingeniører og teknikere bag Kinas vellykkede mission til Månens bagside til hyldest og fest i Folkets Store Hal på den Himmelske Freds Plads.
Det skete forleden samtidig med offentliggørelsen af de første forskningsresultater fra jordprøverne, der blev landet i en rumkapsel i Indre Mongoliet i juni. De viser vigtige forskelle mellem forsiden og bagsiden. Blandt andet har prøverne fra bagsiden en mere porøs sammensætning, og der er forskelle i indholdet af mineraler.
Kina er på vej til Månen igen, men kineserne har langt større ambitioner, og Xi Jinping opfordrede i sin hyldesttale Kinas rumindustri til at forstærke udviklingen.
Næste store frontlinje hedder Mars, og Kina øjner muligheden for at komme først frem og tilbage i en kopi af missionen til bagsiden af Månen.
Mange bejlere til Mars
Den røde planet har mange andre bejlere. Elon Musk er en af dem. Nasa en anden. Indien en tredje. På denne front af rumkapløbet er udfordringen at komme tilbage igen. Mange har været på eller omkring krigsgudens mytiske planet. For øjeblikket dribler Nasa to robotter rundt på den eneste planet i solsystemet, der udelukkende er befolket af robotter. Desuden er der syv satellitter i kredsløb.
Den amerikanske Mars-rover, Perseverance, opsamler og behandler materiale, som er gjort klar til at kunne blive fragtet tilbage til Jorden. Men Nasas projekt for den detalje lider af pengemangel – det handler om cirka 75 mia. kr. – så det har lange udsigter. Elon Musks Mars-raketter virker foreløbig ikke, og Indiens projekt er dateret til omkring 2031.
Men på ryggen af succesen på Månens bagside har Kina nu som noget helt usædvanligt i branchen fremrykket det kinesiske Mars-projekt med to år. Det var oprindelig programsat til 2030, men vil nu blive gennemført i 2028. Lykkes missionen, vil Kina vinde kapløbet om at bringe de første Mars-prøver til Jorden.
Liu Jizhong, chefdesigner for Kinas Mars-returmission, afslørede den reviderede tidslinje på en konference om rumforskning i begyndelsen af september.
Ingen budgetproblemer
Det kinesiske rumprogram er ikke ramt af budgetmæssige forbehold som Nasa og har ligesom de private amerikanske selskaber som Musks SpaceX fået skruet omkostningerne dramatisk ned. Som Xi mere end antydede, er udforskningen af rummet en topprioritet for Kina. Med udsigt til at vinde endnu en vigtig etape i rumkapløbet er der ingen økonomiske begrænsninger.
Kinas kommende mission hedder Tianwen-3. Raketter og moduler vil blive sendt af sted i 2028 i et af de vinduer, der åbner sig hver 26. måned, når Mars og Jorden er tættest på hinanden. Chefdesigner Liu Jizhiong sagde ikke noget om, hvornår en sonde med indhold kan ventes tilbage igen, hvis missionen lykkes. Kina har tidligere landsat en Mars-rover, som virkede i begyndelsen, men ikke vågnede op igen efter at være blevet lagt i hi under en storm.
Inden kursen sættes mod Mars vil Kina være kommet endnu tættere på at indfri en anden af de store ambitioner: etablering af en permanent base på Månen senest i 2030. Forberedelserne sker gennem tre månemissioner i de kommende år med landinger forskellige steder.
De følger efter besøget på Månens bagside i det kinesiske rumfartsagenturs mest teknisk krævende og komplekse mission til dato. Den endte med den vellykkede landing af kapslen med cirka to kilo støv, grus og sten fra Månens hemmelighedsfulde bagside. Det er erfaringer og nye teknologiske gennembrud fra den operation, der nu udstyrer Kina med teknologi og ekspertise til at satse på en Mars-mission to år tidligere end planlagt.