Hongkong lufthavn stopper for transit fra over 150 lande

Transit for personer fra over 150 lande vil blive indstillet i 21 dage i Hongkongs internationale lufthavn.

Artiklens øverste billede
Passagerer iført mundbind i Hongkong-lufthavnens afgangshal. Foto: Lam Yik/Reuters

Passagerer fra over 150 lande får fra søndag forbud mod at gå i transit i Hongkongs lufthavn.

Det skriver lufthavnen på sin hjemmeside.

Det er den kinesiske bystats seneste initiativ for at bekæmpe coronavirus.

- Transfer/transit-tjenester for passagerer via Hongkong lufthavn vil blive suspenderet for enhver person, der har opholdt sig i Gruppe A-udpegede steder de seneste 21 dage, hedder det.

I alt gælder forbuddet for rejsende fra 153 lande i en måned.

Det yderligere isolerer Hongkong i verden. Både som følge af covid-19, men også som et resultat af, at Kina har slået hårdt ned på bystaten og elimineret demokratiske institutioner.

I forvejen har otte lande forbud mod at benytte sig af transit i Hongkong. Det er USA, Storbritannien, Australien, Canada, Frankrig, Indien, Filippinerne og Pakistan.

Bloomberg News skriver, at forbuddet ikke vil gælde diplomater og repræsentanter for regeringer, der skal være til stede ved næste måneds Olympiske Vinterlege i Kina.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Del artiklen