Ekspert: Der er kamp om Panjshirdalen - men Talibans problemer begynder først nu

Talibans opdeling i endog meget forskellige grupperinger gør det svært at skabe en holdbar model for ledelsen af landet.

Artiklens øverste billede
Afghanske oprørsstyrker tager et hvil på en vej i Panjshir-provinsen. Arkivfoto: Ahmad Sahel Arman/AFP

Hvem har reelt magten i Panjshirdalen? Den ikke særligt folkerige men symbolsk vigtige provins optager verdens medier lige nu, efter at både oprørsstyrker og Taliban hævder at have fået overtaget. Men ifølge David Vestenskov, chefkonsulent ved Forsvarsakademiets Center for Stabiliserings-indsatser, er der meget mere på spil for Afghanistans nye herskere.

»Det kan blive svært for Taliban at få overtaget i Panjshir. Og skulle det endelig lykkes, så er det muligt, at nye modstandslommer opstår. På den måde vil der ikke komme ro over den interne konflikt i landet,« påpeger David Vestenskov.

I stedet har Taliban fokus på at vise, at man generelt har styr på ledelsen af landet – både i forhold til landets egen befolkning og i forhold til Vesten.

»For det er først nu, efter at Taliban har fået kontrollen og dermed ansvaret for Afghanistan, at organisationens virkelige prøvelse er opstået. For en ting er at føre krig. Noget helt andet er at få et land til at fungere,« siger chefkonsulenten i Forsvarsakademiet.

Han forventer, at Taliban i den næste tid vil begynde at udnævne ministre – i hvert fald på mere eller mindre inferiøre poster. Et sådant initiativ vil vise, at landet er på rette vej mod stabilitet. Men samtidig er Taliban ikke en homogen organisation. I virkeligheden er der mange fløje, der har hver sin dagsorden – og som lige nu kæmper på de indre linjer for at få maksimal indflydelse.

»Der er helt klart en pragmatisk fløj i Taliban, der kan se styrken i vestlige, demokratiske samfundsnormer. Men så er der en hardcore pashtunsk religiøs gruppering, der allerhelst vil vende tilbage til meget traditionelle værdier. Derudover er der alle de militante fraktioner, herunder lokale krigsherrer, der vil noget helt tredje med magten,« understreger David Vestenskov.

Et eksempel på modstridende signaler fra Afghanistans broget sammensatte ledelse er, at kvinderne i landet har været udråbt til at skulle have demokratiske muligheder og være at finde i for eksempel landets ledelse og i medierne. Men samtidig er der rapporter om undertrykkelse af netop kvinder. Og endda senest et drab på en gravid politibetjent i det centrale Afghanistan.

Lørdag blev kvinden, hvis navn er Banu Negar, angiveligt dræbt i sit hjem foran familiemedlemmer i byen Firozkoh, der er hovedstad i den centrale provins Ghor. Tre familiemedlemmer har sagt til BBC, at Taliban-medlemmer først tæskede politibetjenten, inden de skød hende foran hendes mand og børn. Taliban afviser hændelsen. Men menneskerettighedsgrupper har de seneste uger dokumenteret både hævndrab og anholdelser af politiske og religiøse modstandere.

David Vestenskov forventer, at Taliban har fokus på at forsøge at få styr på den genstridige Panjshirdal i de nærmeste dage for at få lukket munden på oprørerne. Ikke mindst fordi de også udgør en trussel, fordi de kan inspirere andre egne af landet til at gribe til våben.

Det er uvist, hvor meget oprørerne har nået at skrabe sammen af våben inden Talibans indtog. Taliban menes at kontrollere de få indfaldsveje til dalen. Og et tegn på at oprørerne er mere pressede end de vil være ved, er deres opråb til Vesten om støtte.

Vestenskov vurderer, at Vesten i hvert fald ikke åbenlyst vil støtte oprørerne hverken finansielt eller på våbenfronten. For væbnede stridigheder eller endda en borgerkrig er ikke ønskeligt for civilbefolkningen. Og det kan jo være, at det lykkes for Taliban at rulle en brugbar samfundsmodel ud til gavn for Afghanistans fortsatte udvikling, selv om udviklingen mildest talt peger i mange retninger i disse dage.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.