Annonce
Asien

Myanmar har trodset international fordømmelse: Reuters-journalister idømt syv års fængsel

FN har opfordret Myanmar til at droppe en sag mod to journalister. Mandag er journalisterne blevet dømt.

De to Reuters-journalister Wa Lone og Kyaw Soe bliver eskorteret til retten af betjente. Foto: Thein Zaw/AP

To Reuters-journalister er blevet idømt syv års fængsel for at være i besiddelse af ulovlige dokumenter i forbindelse med dækningen af rohingya-krisen i Myanmar.

Journalisterne Wa Lone og Kyaw Soe var tiltalt efter den såkaldte "official secrets act". De er dømt for at have skaffet sig "vigtige og hemmelige dokumenter" fra to politibetjente.

Den myanmarske lov forbyder at videregive informationer, som kan bruges mod staten eller regeringen.

32-årige Wa Lone og 28-årige Kyaw Soe risikerede 14 års fængsel.

De har sagen igennem nægtet sig skyldige. Deres advokater hævder, at journalisterne blev lokket i en fælde af politiet.

Journalisterne blev anholdt i Yangon i december sidste år, da de rapporterede om en massakre på ti civile rohingya-muslimer.

De "vigtige og hemmelige dokumenter" kom fra to betjente, som arbejdede i delstaten Rakhine, hvor Myanmars sikkerhedsstyrker beskyldes for at have begået overgreb mod civile fra det muslimske rohingya-mindretal.

Sagen om pressefrihed har udløst international fordømmelse.

FN, USA, Storbritannien, Sverige og Bangladesh er blandt de lande, der har krævet, at Myanmar frigav journalisterne eller klarlagde alle omstændigheder omkring deres anholdelse.

FN har efter domsafsigelsen krævet, at journalisterne bliver løsladt.

Samtidig kalder USA's og Storbritanniens ambassadører i Myanmar straffen for problematisk.

- Det er dybt bekymrende for alle her i landet, der har kæmpet så hårdt for pressefrihed i landet, udtaler den amerikanske ambassadør, Scot Marciel.

- Vi er ekstremt skuffede over denne dom, lyder det fra den britiske ambassadør, Dan Chugg.

En af de advokater, som repræsenterer de to journalister, er den britisklibanesiske menneskerettighedsadvokat Amal Clooney, som er gift med den amerikanske skuespiller George Clooney.

- Wa Lone og Kyaw Soe er udelukkende fængslet, fordi de rapporterede nyhederne. Jeg har modtaget sagsdokumenterne, og de to journalister er uden tvivl uskyldige og bør løslades øjeblikkeligt, udtalte Amal Clooney i marts.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her