Taj Mahal truet af voldsom forurening
Et af verdens vidundere er hårdt ramt af luftforurening og insekteskrementer.
Det smukke hvide marmor, der står i en skarp kontrast til de næsten umuligt grønne græsplæner er ved at ændre sig. Eskrementer fra insekter har farvet noget af det smukke mausoleum grønlig. Taj Mahal ligger nemlig ved siden af den meget forurenede flod Yamuna, der er ved at udtørre.
Floden er fyldt med affald, og sammen voldsomme luftforurening, der plager området, får det den smukke bygning til at skifte farve. Vidunderet besøges hver dag af flere tusinde gæster, og beskidte håndflader og fodtrin gør Taj Mahals gulve og vægge mørkere og mørkere.
Archaeological Survey of India står for varetagelsen af Taj Mahal. Men ifølge Indiens højesteret har den ledende instans for fredede områder ikke gjort sin opgave ordentligt.
Floden Yamuna, der engang strømmede smukt ved siden af det mægtige mausoleum, måtte få en dæmning for at der kunne laves elektricitet til regionen, der omringer landets hovedstad New Delhi. Floden er nu fyldt med affald og alger.
»Taj Mahal har aldrig før set så udmattet, bleg og syg ud, som den gør nu,« har Brij Khandelwal, der er journalist og miljøaktivist, udtalt til Los Angeles Times.
Indien har ellers forsøgt sig i snart 50 år med at indføre regler og love, der skal beskytte landets mest populære turistattraktion. Alle fabrikker, der kørte på kul blev lukket, benzindrevne køretøjer er blevet bandlyst fra at færdes i nærheden af monumentet.
Men mange af reglerne hånes, og området, der omringer New Delhi, er en af verdens hurtigst voksende urbane områder i verden. Det forventes, at byen inden for det næste årti kan blive den mest befolkede by i verden. Hertil følger de miljømæssige udfordringer.