Valg i Frankrig: »Franskmændene føler sig ikke sikre på noget som helst«
Overraskelser og op- og nedture har kendetegnet den franske valgkamp. Ingen ved derfor, hvordan det kommer til at gå i præsidentvalgets første runde, fortæller Jyllands-Postens korrespondent i Frankrig, Marie Louise Albers.
Da Frankrigs nuværende og snart afgående præsident, socialisten Francois Hollande, den 1. december 2016 offentliggjorde, at han ikke ønskede at genopstille til præsidentvalget, var der tale om historieskrivning.
Aldrig tidligere er det sket, at en siddende præsident i den femte republik, der har siddet i fem år, ikke genopstiller til en ny periode som Frankrigs præsident.
Hollandes beslutning blev dog blot den første i en række af historiske begivenheder i en fransk præsidentvalgkamp, som i de efterfølgende måneder bød på store overraskelser og bemærkelsesværdige comebacks.
Den konservative kandidat Francois Fillon gik fra at være favorit i december og januar til en rolle som en usandsynlig vinder, da det kom frem, at han havde brugt offentlige midler til at betale sin kone og børn for job, som de reelt ikke havde udført.
De seneste meningsmålinger få dage inden første runde af præsidentvalget peger nu på, at Fillon har tætnet en ellers synkende skude, og at han nu nærmer sig Front Nationals leder, Marine Le Pen, og lederen af centrumbevægelsen En Marche!, Emmanuelle Macron, som selv har overrasket de fleste ved at hugge vælgere fra både højre og venstre side af det politiske spektrum i Frankrig.
Le Pen og Macron var ellers længe solide favoritter til at tage de to pladser videre til anden runde af præsidentvalget, men jo nærmere første runde af valget er kommet, jo mere spænding er der kommet omkring resultatet af søndagens valg.
Udover Fillon, så har venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon også meldt sig ind i striden om være blandt de to præsidentkandidater, som første runde sender videre til det afgørende valg den 7. maj.
Forstå det franske valgsystem på 100 sekunder lige her. (Artiklen fortsætter under videoen)
Forklaring: Sådan finder Frankrig den næste præsident
»Det har været en meget skør og meget uforudsigelig kampagne, derfor er det også et meget uforudsigeligt resultat, som vi får søndag,« siger Jyllands-Postens korrespondent i Frankrig, Marie Louise Albers.
Den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Cevipof giver Macron 23 pct. af stemmerne, Le Pen 22,5 pct., Fillon 19,5 pct. og Mélenchon 19 pct. Med den statiske usikkerhed in mente er det med andre ord, umuligt at forudsige, hvordan første runde søndag ender.
Der er to faktorer, som kommer til at afgøre det, forklarer Marie Louise Albers.
»Mange målinger viser, at der er over en fjerdedel af franskmændene, som ikke møder op for at stemme, og det vil være et problem for blandt andet Macron, hvis vælgere er kendt som flygtige, mens Le Pens vælgere er mere ihærdige og med sikkerhed stemmer søndag,« siger Marie Louise Albers.
»Samtidig er mange af de franskmænd, som ved, at de vil stemme, stadig i tvivl, om hvem de skal stemme på. Og her betyder dynamikken i den enkelte kampagne meget, og hvor meget vil det betyde for dynamikken, at der skete et terrorangreb for nogle dage siden? Vil det sende flere stemmer i retning af Fillon og Le Pen, som begge har sikkerhed og terrorbekæmpelse vægtet højt i deres valgprogrammer. Det finder vi først ud af søndag,« siger Marie Louise Albers.
De tætte meningsmålinger er ifølge Marie Louise Albers et udtryk for, at den franske befolkning er meget i splittet, og at Frankrig befinder sig i en form for identitetskrise. Det eneste fællestræk, der synes at være, er den politikerlede, som de fleste franske vælgere føler, forklarer Marie Louise Albers.
»Når jeg snakker med franskmændende og hører, hvad de mener om kampagnen, så fornemmer jeg en kæmpe stor politikerlede, som stammer fra, at det er de samme politiske ansigter, som de har set på i årtier. De peger alle sammen på, at de har brug for fornyelse efter Hollande, som for fem år siden gik til valg på, at den franske økonomi skulle være stærk igen, og at arbejdsløsheden skulle ned, og lige præcis de to ting, er der ikke sket noget ved, føler de,« siger hun.
Ifølge meningsmålingerne så tyder alt på, at den nye præsident vil få svært ved at opnå en samlet opbakning fra befolkningen. Det kan få betydning for den kommende præsidents muligheder for at regere, forklarer Marie Louise Albers.
»Med nye partier som Front National og En Marche! er det uvist, om den kommende præsidents parti får flertal ved parlamentsvalget i juni, hvilket traditionen ellers foreskriver. Gør han/hun ikke det, så skal præsidenten pege på en premiereminister fra et andet parti end sit eget, hvilket betyder, at det bliver rigtig svært for præsidenten at få sin politik igennem, fordi der kommer flere stridigheder,« siger Marie Louise Albers.
En ting er tætte meningsmålinger, en anden ting er valgresultatet. Erfaringerne fra "Brexit" og det amerikanske valg, hvor meningsmålinger i større eller mindre grad var misvisende, har også sat sine spor i franskmændenes forventninger til det kommende valg, fortæller Marie Louise Albers.
»Selvom meningsmålinger ligner, at det bliver tæt i første runde, og at Marine Le Pen ikke vil vinde anden runde, uanset hvem hun skal møde, så tør ingen franskmænd føle sig sikre på noget som helst,« siger hun.