JP i Paris dagen før valget: Fransk præsidentvalg kan afgøre EU's skæbne

Der er meget mere end en præsidentpost på spil, når det franske præsidentvalgs første runde afholdes søndag.

Selvom en endelig vinder sandsynligvist først kendes efter anden runde, som bliver afholdt den 7. maj, så vil resultatet af første runde, hvor kandidatfeltet bliver skåret ned til to, potentielt kunne sende chokbølger gennem EU og Europa.

Det fortæller Jyllands-Postens korrespondent Solveig Gram Jensen, som er i Paris i anledningen af valget.

»Frankrigs medlemskab af EU kan ende med at stå på spil efter dette valg. Ud af de fire kandidater, der er i førerfeltet, og som alle har en chance for at vinde, har to af kandidaterne (Marine le Pen og Jean-Luc Mélenchon red.) det som en del af deres valgprogram, at de som minimum vil genforhandle Frankrigs traktater med EU for at få et andet medlemsskab, og hvis ikke det lykkes vil de forsøge at trække Frankrig ud af EU,« siger Solveig Gram fra Paris.

Tvivlen om det franske EU-medlemskab og muligheden for, at Frankrig forlader EU, afhænger derfor meget af, hvem der i første omgang går videre til anden runde efter søndagens valg. Bliver det de to EU-skeptiske kandidater, Marine le Pen og Jean-Luc Mélenchon, er der grund til bekymring i Bruxelles.

»Frankrig er et af de grundlæggende lande i EU sammen med Tyskland. Tyskland og Frankrig har historisk bekriget hinanden, men det holdt de op med, da de dannede EU. EU har sørget for fred, og begge landes medlemskab har været med til at holde balancen på kontinentet,« siger Solveig Gram.

»Hvis du trækker Frankrig ud af EU, så har du kun en stor magt tilbage i EU, nu hvor Storbritannien også er på vej ud, og det er Tyskland, som i forvejen er blevet beskyldt for at være for dominerende grundet deres stærke økonomi,« siger hun.

Stemningen i Bruxelles er derfor nervøs op til det franske præsidentvalg, fortæller Solveig Gram. Her vil de fleste ikke kommentere på mulige udfald, da de næppe ønsker at tænke tanken til ende, hvis f.eks. Marine Le Pen skulle gå hen og vinde, forklarer hun.

»Hvis Frankrig forlader EU, så er det i hvert fald slut med det EU, som vi kender det i dag, og kan i yderste konsekvens kan ende med, at EU falder fra hinanden,« siger hun.

Vejen til en fransk udmeldelse er dog lang, uanset hvem der bliver kåret som præsident efter anden runde den 7. maj. En folkeafstemning om EU kræver i første omgang opbakning i parlamentet, og så skal ændre den franske grundlov ændres, hvilket kan være en meget lang og indviklet proces.

Mens den højreorienterede kandidat Marine Le Pen og den venstreorienterede Jean-Luc Mélenchon ønsker at ændre Frankrig EU-medlemskab og i yderste konsekvens trække Frankrig ud af EU, så har de to andre markante præsidentkandidater den borgerlige Francois Fillion og lederen af centrumbevægelsen "En Marche", Emmanuel Macron, andre idéer og planer med EU.

»Fillon vil ikke lave en helt masse om. Han driver EU-politik på den gamle facon, hvilket vil sige, at han ikke vil have mere EU-samarbejde, men han vil forsøge at øge Frankrigs magt i EU i stedet,« siger Solveig Gram.

»Macron er ubetinget europæer, og han nægter at kritisere EU, og han betegner EU og globaliseringen som en chance for Frankrig, og han elsker Angela Merkel, hvilket får ham til at skille sig væsentligt ud i forhold til de andre,« siger Solveig Gram.

Forstå det franske valgsystem på 100 sekunder her, hvor Jyllands-Postens korrespondent i Frankrig, Marie Louise Albers, forklarer systemet.

Forklaring: Sådan finder Frankrig den næste præsident

Læs mere om det franske valgs mulige konsekvenser for EU i Jyllands-Posten søndag og på nettet senere i aften.

Jyllands-Posten dækker det franske valg intenst på jp.dk hele valgdagen i morgen.