Bag bordellets mure

Bangladesh er et af de få muslimske lande i verden, hvor prostitution er lovlig. Bordellet Kandapara i Tangail er det ældste og næststørste i landet – det har eksisteret i hen ved 200 år. Bordellet blev lukket i 2014, men blev genetableret med hjælp fra en lokal ngo. Mange af kvinderne er født på bordellet, opvokset dér og anede ikke, hvor de skulle tage hen, da bordellet forsvandt.

Bordellets forkæmpere er af den opfattelse, at sexarbejde også er arbejde – og at disse kvinder ikke har lyst til at beskæftige sig med andet. Kvinderne selv demonstrerede for deres rettigheder som arbejdere, så ved udgangen af 2014 overbeviste menneskerettighedsorganisationen BNWLA (sammenslutningen af kvindelige advokater i Bangladesh) højesteret i Bangladesh om, at det var ulovligt at smide sexarbejderne på gaden. Sexarbejderne vendte hurtigt tilbage til deres hjem.

I dag er bordellet – eller bordelkvarteret – omgivet af en mur. I de smalle gader er der madboder, tehuse og gadehandlere. Bordellet har sine egne regler og sit eget magthierarki, der adskiller sig markant fra det omgivende samfunds. I bordellet er kvinder f.eks. svage og stærke på én gang. Den mest sårbare fase er, når en ung sexarbejder, kaldet gældsslave, kommer til bordellet. Gældsslaverne er typisk 12 til 14 år gamle.

Disse piger kommer fra fattige familier og er ofte blevet handlet. De har ikke deres frihed, og de har ingen rettigheder. De tilhører en bordelværtinde, de har gæld og må ikke forlade bordellet eller beholde deres penge. Når de har betalt hele deres gæld, hvilket tager mellem et og fem år, bliver de uafhængige sexarbejdere. Så kan de sige nej til kunder og beholde deres penge. Fra det øjeblik, da en kvinde har betalt sin gæld, kan hun frit forlade bordellet. Men disse kvinder er socialt stigmatiserede uden for deres ”hjem” og vælger derfor ofte at blive og fortsat støtte deres familie ved hjælp af de penge, de tjener.