Amnesty om »studehandel«: EU og Tyrkiet har i dag nået et nyt lavpunkt

En endelig aftale er endnu ikke i hus, men natten til tirsdag erklærede den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen, at grunden var lagt til en såkaldt »game changer« for flygtningekrisen i Europa.

Forinden havde EU's ledere holdt møde med den tyrkiske premierminister, Ahmet Davugtolu, om muligheden for at dæmme op for flygtningestrømmen, og også den tyske kansler Angela Merkel talte efterfølgende om et »gennembrud«.

For Tyrkiet gik med til at tage alle de mennesker tilbage, som illegalt krydser havet fra Tyrkiet til de græske øer. Men løftet kom ikke uden betingelser.

Tyrkerne kræver således visa-fri rejser i Europa for alle tyrkiske statsborgere, at der åbnes nye forhandlingskapitler for optagelse i unionen, og at EU-lande skal genbosætte én syrisk flygtning fra Tyrkiet, for hver syrer landet tager tilbage fra Grækenland.

Endelig kræver man tre mia. euro inden 2018 ud over de tre mia. kr., som EU har lovet i år og næste år.

Aftalen skal forhandles på plads ved et nyt topmøde den 17. og 18. marts, men allerede nu lyder der bekymring fra flere sider.

»EU's og Tyrkiets ledere er i dag nået et nyt lavpunkt ved at indgå en studehandel, der koster nogle af de mest sårbare mennesker i verden deres rettigheder og værdighed. Ideen om at bytte flygtninge for flygtninge er ikke kun farligt og dehumaniserende, men er heller ingen bæredygtig, langvarig løsning på den humanitære krise,« udtaler chefen for Amnesty Internationals Europa-kontor, Iverna McGowan.

Organisationen kaldet det et dødsstød for retten til at søge asyl, og heller ikke Human Rights Watch er begejstret for den mulige aftale.

»Flygtninge bør ikke bruges som forhandlingskort,« siger chefen for flygtningerettigheder i organisationen Bill Frelick, som er bekymret for asylansøgernes rettigheder.

Samtidig sætter Amnesty også spørgsmålstegn ved legaliteten i en ordning, hvor man sender alle flygtninge og migranter tilbage til Tyrkiet.

For det kræver, at Grækenland anerkender Tyrkiet som et sikkert tredjeland, og det kan man langt fra sige, at det er, mener både Amnesty og Human Rights Watch.

»Tyrkiet har med magt returneret flygtninge til Syrien, og mange flygtninge i landet lever under desperate forhold uden passende boligforhold,« lyder det fra Iverna McGowan.

Et sikkert tredjeland skal anerkende princippet om, at man ikke sender personer tilbage til lande, hvor de risikerer at blive udsat for tortur, dødsstraf og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Et sådant land må heller ikke udsætte asylansøgere for dødstrusler eller trusler om indespærring, og endelig skal asylansøgeren have mulighed for at ansøge om asyl og blive beskyttet i overensstemmelse med FN's flygtningekonvention.

Tyrkiet har ratificeret flygtningekonventionen, men det er sket med en vigtig undtagelse: Alle, som ikke stammer fra et europæisk land, kan ikke blive anerkendt som flygtninge eller få asyl, og det udelukker i den nuværende flygtningekrise alle. For langt de fleste asylansøgere i Tyrkiet er syrere, afghanere og irakere.

Syrere har dog fået en midlertidig beskyttelse i landet, men tilbage står alle de andre, som i givet fald vil blive returneret til Tyrkiet fra Grækenland.

»Vi er bekymrede over enhver ordning, som involverer en generel returnering af alle individer fra et land til et andet uden i tilstrækkeligt omfang at have præciseret de internationale forpligtelser for beskyttelse af flygtninge,« udtaler talsmand for FN's flygtningeorgan, UNHCR, William Spindler.

Generalsekretær for Dansk Røde Kors Anders Ladekarl anerkender, at en eventuel aftale ikke er uden problemer.

»Det afgørende for os er, at flygtningene får beskyttelse, og kan de få det i Tyrkiet, så er det i overensstemmelse med alle regler,« siger han til Jyllands-Posten.

Generalsekretæren understreger, at Tyrkiet i praksis allerede har gjort meget for hovedsageligt syriske flygtninge.

»Og hvis tyrkerne indgår denne aftale, må EU have den forpligtelse, at man holder øje med, at de kommer til at behandle alle flygtninge, der kommer, i overensstemmelse med internationale retningslinjer og konventioner.«

Anders Ladekarl kalder det »en udfordring«, at Tyrkiet formentlig også vil blive nødt til at yde beskyttelse til irakere med kurdisk baggrund. Tyrkiet har tidligere bombet kurdiske områder i Irak, og det kurdiske mindretal i Tyrkiet har i årtier følt sig undertrykt og diskrimineret.

At flygtninge mister muligheden for at søge asyl i Grækenland, ser Ladekarl ikke nødvendigvis som et problem:

»Konventionen siger ikke, at man skal søge asyl et bestemt sted, og for os er det afgørende, at man kan få asyl, hvis man er forfulgt. Om det er Tyrkiet eller Grækenland, er ligegyldigt. Det afgørende er, at folk får asyl et sikkert sted, og de vilkår, som er gældende for det asylophold, følger de internationale konventioner. Så det er altså ikke bare et spørgsmål om asyl, man har også en forpligtelse i forhold til, hvordan folk så lever.«