Fortsæt til indhold
International

Charlie Hebdo tegner igen Muhammed

Et år efter terrorangrebet imod Charlie Hebdo udkommer satireavisen med et dobbeltnummer. Her fortæller de overlevende ”den sande historie” om, hvad der egentligt skete den 7. januar. Og hvad der fulgte efter.

PARIS

Profeten Muhammed giver sig til at tegne selvportrætter i det nye nummer af den satiriske avis Charlie Hebdo.

Her ser man ham begejstret med en blyant i hånden foran en halvfærdig tegning på lærredet foran sig. Øverst står der i billedteksten:

»Folk ændrer sig«

Profeten selv siger: »Jeg er begyndt at lave selvportrætter.«

Et andet sted er han tegnet af en dreng, Louis på 13 år. Her ser man kun halvdelen af profeten, resten er gemt bag en grøn mur.

»Der står ingen steder, at man ikke har retten til at gengive mig halvt,« siger profeten.

Et år efter, at to islamistiske terrorister dræbte 12 mennesker på den satiriske avis Charlie Hebdo, udkommer avisen onsdag med et dobbeltnummer.

Forsiden har for længst skabt polemik både inden og uden for Frankrigs grænser. Her ser man Gud iført skæg, sandaler og kjortel med blodstænk. I armene har han et kalajsnikovgevær – terroristernes foretrukne våben.

Hen over tegningen står der: »Et år senere er morderen stadig på fri fod.«

Både det franske råd for muslimer og Vatikanets avis, ”Osservatore Romano”, har kritiseret forsiden.

Det preller dog sandsynligvis af på Charlie Hebdo.

Det fremgår ikke mindst af lederen, som er skrevet af tegningens ophavsmand, Riss, der også er avisens direktør. Han konstaterer, at ingen på avisen nogensinde havde troet på, at deres tegninger ville koste liv.

»I 2006, da Charlie bragte tegningerne af Muhammed, troede ingen seriøst, at det hele ville ende med vold.«

Men, fortsætter han, »sandheden er, at siden denne epoke håbede mange, at nogen en dag ville sætte os på plads. Ja, mange håbede, at vi ville blive dræbt. DRÆBT.«

Det gælder, uddyber Riss, både islamister og andre troende, som siden har ønsket, at redaktionen ville »ryge i det helvede, de tror på.«

Stort set hele avisen handler om massakren, og alt det, der fulgte. Herunder spørgsmålene om ytringsfriheden og religionskritikken.

Det hele indledes med en reportage om terrorangrebet. Med avisens egne ord er det »den sande historie om den 7. januar 2015, fortalt af dem, som oplevede den, og som overlevede kuglerne fra Kouachi-brødrene. Det er afskyeligt trist og nogle gange så sjovt, at man ikke længere ved, hvorfor man græder.«

Her fortælles f.eks. også, at da en af de overlevende, Cécile, ville hente sin saks for at hjælpe Riss af med hans gennemblødte bluse, udbrød hun – da saksen ikke var på sin plads: »For helvede, hvem har nu stjålet min saks.«

Ofrene for angrebet mindes på forskellig vis avisen igennem små portrætter. Desuden er de fire dræbte – og utroligt populære tegnere - Tignous, Cabu, Charb og Wolinski – særligt til stede, fordi en række af deres værker er gengivet på hele to sider.

Man ender dog med at fokusere på en rød firkant med tegnernes portrætter i midten af opslaget. Her minder redaktionen om budskabet, som stod på forsiden af deres første avis efter massakren, altså den 14. januar. Her stod, at »alt er tilgivet«.

Denne gang henvender de overlevende sig til deres dræbte.

»Kom tilbage, alt er tilgivet.«