Billeder, der går over i historien
Der er billeder, der bliver stående. Fotoet af den druknede syriske dreng kan blive et af dem. Men der er delte meninger om, hvorvidt det burde bringes.
Da billedet af den skrigende napalmramte nøgne pige, der flygtede fra bomberne i Vietnam, i 1972 blev vist i alverdens aviser, kom det til at påvirke verdenshistorien.
Billedet øgede en begyndende modstand mod Vietnam-krigen i både USA og i andre dele af verden.
På samme måde er billedet af den kinesiske mand, der i 1989 stillede sig op foran store tanks på Tiananmen Square i Beijing under studenteroprøret og fotoet fra den jødiske ghetto i Warszawa i 1943 af den lille dreng, der står med løftede hænder foran en maskingeværbevæbet tysk SS-soldat blevet ikoniske billeder.
Billedet af den druknede syriske dreng på en strand i Bodrum i Tyrkiet kan få samme ikoniske status, mener flere forskere.
»Det er den slags billeder, der kan ændre en folkestemning,« siger historikeren, lektor Niels Bjerre-Poulsen, Syddansk Universitet, der er forfatter til en aktuel bog om Vietnam-krigen:
»I tilfældet med den napalmramte pige havde den amerikanske offentlighed i årevis set billeder af bomninger fra oven, men man havde aldrig på samme måde set ofrene på jorden. Nu blev krigen pludselig konkret, og det førte til, at modstanden mod Vietnam-krigen voksede. Den danske debat har handlet meget om noget indenrigspolitisk: Hvor mange flygtninge kan vi tage, og hvilke ydelser skal de have? Men et billede som dette af den druknede dreng går direkte igennem et panser, hvor flygtningestrømmen går fra at være en abstraktion til at handle om et medmenneske,« siger Bjerre-Poulsen.
Hvis han selv var avisredaktør, ville han bringe billedet.
»Det er jo virkeligheden. Det er et druknet barn. Jeg kan ikke se noget etisk argument for ikke at bringe det,« siger han.
Billeder brænder igennem
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener lederen af fotojournalistuddannelsen, Søren Pagter, at det aktuelle billede af den døde syriske dreng har samme karakter som tidligere fotos, der er blevet ikoniske billeder i pressehistorien.
»Men der er sket meget, siden billedet fra Vietnam blev taget. Dengang kunne et enkelt pressefoto gå verden rundt og brænde meget stærkere igennem som noget unikt. I dag er der jo mange andre billeder, levende tv-billeder og masser af platforme i medierne, så det er sværere at lave det samme unikke ikonbillede. Men billedet rummer nogle af de elementer, som andre ikoniske billeder har haft,« siger Søren Pagter, som også ville bringe fotoet:
»Det, der sker i flygtningestrømmen nu, er så vigtigt og så skræmmende, at man bør dokumentere virkeligheden, som den ser ud, med henblik på, at nogen kan få øjnene op for at finde en løsning.«
Peter Schepelern, der er lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, siger om det aktuelle billede:
»Billeder af børn er i en kategori for sig selv. De er jo essensen af uskyld. Her er et billede af et barn som offer, og det retter jo en anklage mod alle voksne: Vil I virkelig være det bekendt? Og så ligner barnet tilmed et hvilket som helst vestligt barn,« siger Peter Schepelern, der også ville bringe billedet, hvis han var avisredaktør.
»Men det er ikke nok at bringe det. Det skal sætte ind i en større kontekst og ledsages af tekster, der er med til at give så bredt et billede af forholdene som muligt,« siger han.
Forkert at bringe fotoet
Men det er forkert at bringe billedet, mener sognepræst ved Jesuskirken i Valby, debattør og tidligere journalist, Sørine Gotfredsen.
Hun opfordrer derfor pressen til at skrue ned for billederne af desperate flygtninge.
»Der er en farlig kraft i at vise fotos af lidende mennesker, når man skal vurdere en situation som den aktuelle med tilstrømningen af folk til Europa.«
»Vi har det med at miste vores rationelle tankegang og blive meget styret af det emotionelle,« siger hun og fortsætter:
»Vi har allerede fået rigtig mange billeder af ulykkelige mennesker på flugt, så jeg synes, at medierne skal begrænse mængden af de meget følelsesbårne billeder,« siger Sørine Gotfredsen.