Efterretningstjenester har adgang til krypteret information på nettet

Verdens spiontjenester, med USA's NSA i spidsen, overvinder dagligt de koder, der ellers skulle beskytte menneskers privatliv og begrænse adgangen til følsomme oplysninger på nettet.

Da Edward Snowden sidste år lækkede dokumenter om NSA og andre efteretningstjenesters overvågning af internettet, kom det frem, at tjenesterne kan se med over skulderen på næsten alt, hvad man foretager sig på nettet.

Efter afsløringerne er brugen af kryptering af data på nettet steget kraftigt. Det er både almindelige mennesker og virksomheder, som ved at kryptere data håber at kunne holde deres informationer for dem selv.

Ifølge det tyske magasin Der Spiegel ser NSA alle former for kryptering af data på internettet som en trussel, og blandt andet derfor arbejder tjenesten hårdt på at bryde dem. Alle sammen.

Dokumenter fra Edward Snowdens læk viser ifølge magasinet, at NSA kan knække en meget stor del af de koder, der burde være med til at holde spionernes næser ude af vores personlige mails og virksomheders fortrolige kommunikation.

Dokumenterne viser, hvilke krypteringer det er lykkedes spiontjenester med NSA i spidsen at bryde, og hvilke de højst sandsynligt stadig slås med.

Selvom dokumenterne er to år gamle, er det ifølge eksperter, Der Spiegel har talt med, usandsynligt, at NSA har haft store fremskridt i at knække af de hårdeste koder.

Listens fem niveauer var: Trivielt, mindre opgave, moderat opgave, store problemer og katastrofalt.

Ifølge dokumentet, som omhandler en præsentation om NSA's arbejde med at bryde krypteringer, er det kun i de sidste to kategorier, at der opstår problemer for efterretningstjenesten.

Et af de programmer, som ikke byder på den store udfordring for NSA, er Skype. Et program som bliver brugt af omkring 300 mio. mennesker over hele verden til at snakke via video eller chatte.

Siden midten af 2011 har NSA ifølge Edward Snowdens lækkede dokumenter haft fuld adgang til at lytte og læse med på alt, hvad der foregår på Skype.

Et andet sted NSA kigger med over skulderen er på VPN-netværk. Ofte bruger virksomheder og institutioner, der holder til på mere end et sted, VPN-netværk til at kommunikere sikkert mellem medarbejdere.

VPN skaber i teorien en sikker "tunnel" mellem to steder på internettet, som data kan flyttes igennem, beskyttet af kryptering.

Ifølge Der Spiegel har NSA en større operation, der udelukkende arbejder på at få adgang til store mængder af VPN-forbindelser. Magasinet skriver, at dokumenter viser, at 12 personer f.eks. arbejdede på at få adgang til den græske regerings VPN-kommunikation.

Andre dokumenter viser, at NSA med succes har opsnappet intern kommunikation fra regeringsembedsmænd fra både Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet via VPN-forbindelser.

Ved udgangen af 2011 skulle tjenesten have haft mulighed for at overvåge 20.000 "sikre" VPN-forbindelser i timen, skriver Der Spiegel.

Hos Der Spiegel har Laura Poitras, instruktøren bag Edward Snowden dokumentaren "Citizenfour" og Jacob Applebaum og Aaron Gibson, som begge arbejder på Tor software, været med til at skrive artiklen om NSA's og andre efterretningstjenesters evner til at få adgang til krypteret data.

Selvom de dokumenter, der ligger til grund for artiklen, altså viser, at efterretningsagenter med lethed kan få adgang til data fra fx Facebook og Skype, så er der også programmer, som volder spionerne problemer.

Open source software, som fx Tor, OTR og ZRTP, er ifølge eksperter væsentligt sværere for udefrakommende at få adgang til, end programmer udviklet af store firmaer som Apple og Microsoft.

Ved open source software kan alle se, hvad programmerne indeholder, og det gør det svært for efterretningstjenester at indsætte hemmelige "bagdøre" ind til oplysningerne, uden at de bliver opdagede.

I 2013 havde NSA ifølge Der Spiegel et budget på mere end 10 mia. dollars. Af dem blev over 34 mio. brugt på en afdeling med navnet Cryptanalysis and Exploitation Services.