Nato-lande strides om regning for oprustning

BRUXELLES

Stats- og regeringschefer i Nato stod skulder ved skulder, da de i september besluttede at oprette en ny militær spydspids, som i løbet af få dage kan komme nervøse allierede nær den russiske grænse til undsætning. Men enigheden har vist sig sværere at opretholde i månederne siden, når medlemslandene har diskuteret, hvordan de skal fordele regningen for det, som generalsekretær Jens Stoltenberg har kaldt »den største oprustning i Nato-regi siden Den Kolde Krig«.

Spydspidsen, som efter planen skal stå klar i 2016, skal bestå af en styrke på op mod 5.000 soldater, og europæiske allierede forventes at skulle spille hovedrollen i den nye formation. Men det er dyrt at have soldater stående på standby til at rykke ud med kort varsel og dyrere, end mange måske havde forestillet sig, da beslutningen blev taget.

»Lidt patetisk«

»Der var et kæmpe pres for, at vi skulle gøre noget som reaktion på det ændrede sikkerhedspolitiske klima som følge af krisen i Ukraine, og det er altid et problem, når der tages en beslutning, som ikke er tænkt igennem,« siger en centralt placeret Nato-kilde i Bruxelles og fortsætter:

»Men det er lidt patetisk, at vi som verdens mest magtfulde militæralliance ikke er i stand til at skrue en styrke sammen og sende den derhen, hvor nogle allierede føler sig truet.«

Problemet handler bl.a. om, at mange lande efter mange år med nedskæringer ikke længere har mandskab til at opretholde dyre vagtordninger. Det stiller også krav til, at det er muligt at sende kampvogne, pansrede køretøjer og andet udstyr hurtigt af sted, og Europa har brugt de seneste to årtier på at skrotte jernbanekapacitet til den slags. Det får nogle lande til at være tilbageholdende med bidrag. Og hvis Nato fastholder sin normale regel om, at den, der leverer, også betaler, lander en stor del af regningen let hos amerikanerne.

I forvejen vil USA formentlig være nødt til at levere en stor del af transporten. Og den situation er ikke acceptabel, signalerede USA’s udenrigsminister, John Kerry, tirsdag efter et møde mellem Natos udenrigsministre i Bruxelles.

»Overordnet er jeg tilfreds med, at Nato har kurs mod at møde alle udfordringer til vores fælles sikkerhed, men for at sikre det skal alle allierede bære deres del af vægten. Sikkerhed i det 21. århundrede er ikke billig,« lød det fra Kerry.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R), som deltog i mødet, siger, at kravet fra USA om, at Europa bærer størstedelen af ansvaret, er på sin plads. Men han erkender, at det er en svær diskussion.

»Der er ingen tvivl om, at det koster penge, men spørgsmålet er, om det er penge, som vi kan finde ved at omprioritere eller ej. Det er selvfølgelig en svær diskussion. Hvad er det, der skal skæres ned, når noget andet skal opprioriteres,« spørger Lidegaard.

Nato venter dog ikke til 2016 med at reagere. For at signalere, at beslutningen skal tages alvorligt, vil en midlertidig, hurtig reaktionsstyrke blive etableret allerede fra næste år under Hollands, Tysklands og Norges fælles kontrol. Og ifølge Lidegaard overvejer Danmark også at bidrage.

»Det er noget, som vi selvfølgelig vil kigge på og overveje. Vi forventer at have en afklaring til februar, når forsvarsministrene skal mødes,« siger Lidegaard.

Hvor stor den midlertidige styrke bliver, er imidlertid stærkt usikkert. En Nato-kilde konkluderer bare, at det »ikke er imponerende«.

»Men pointen er, at en multinational styrke hurtigt kan være til stede, hvilket signalerer, at hele alliancen står bag,« lyder det.

I dag er danske styrkers reaktionstid enten på 30 dage eller 180 dage. Nato har i forvejen en reaktionsstyrke kaldet NRF på 25.000 mand, som kan følge efter for at bakke op i løbet af en måned, og som Danmark også indgår i på rotationsbasis med andre allierede.

Vil vare længe

Det har dog ikke haft nogen effekt på russiske aggressioner i forhold til Ukraine, som ikke er medlem af Nato og derfor ikke falder under Natos fælles musketer-ed. Nato støtter i stedet Ukraine med fonde, der finansierer militærtræning, kommunikationsudstyr, propagandabekæmpelse, cyberforsvar samt rehabilitering af sårede soldater. Men generalsekretær Jens Stoltenberg advarede de allierede om, at krisen ikke er ovre foreløbig.

»Det er en alvorlig situation, og vi må forberede os på, at dette kommer til at vare meget lang tid,« lød det fra Stoltenberg.