To krigsskibe og en fransk kattepine

PARIS

I havnen i den vestfranske by Saint-Nazaire ligger et færdigt hangarskib.

Efter planen skal det sendes til Rusland for at blive fulgt af endnu et skib næste år. Og ifølge den russiske vicepremierminister, Dmitry Rogozine, er det netop, hvad der vil ske. Onsdag sagde han til russiske medier, at han er inviteret til Saint-Nazaire for at overtage skibet den 14. november.

Men den udmelding kom i høj grad på tværs af den franske regering. Blot få timer forinden sagde Frankrigs forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian, nemlig, at beslutningen om at sende – eller ikke sende – skibet til Rusland igen er udskudt. Denne gang til november.

Siden konflikten i den østlige del af Ukraine begyndte i april i år, er de to skibe blevet en del af det storpolitiske spil mellem Vesten og Rusland. Natolandene med USA i spidsen lægger et massivt på Frankrig for at holde på skibene.

Nu tyder noget på, at Rusland er blevet træt af at vente.

Pest eller kolera

Presset på Frankrig skyldes ikke mindst, at de knap 200 meter lange mistralskibe hver kan transportere 450 marinesoldater samt udstyr, 16 helikoptere, 60 pansrede køretøjer og et sygehus.

Russerne lægger ikke skjul på deres forventninger til skibene. Da handlen blev aftalt i 2008 havde de netop delvist invaderet Georgien. Det tog dem et par dage. Havde de allerede dengang haft de franske hangarskibe, kunne det være klaret på et par timer, vurderede en højtstående russisk militærleder senere.

Alligevel har skibene ikke fyldt meget i den offentlige debat i Frankrig siden. Men med konflikten i det østlige Ukraine er de blevet en insisterende hovedpine for regeringen. Og uanset hvilken beslutning præsidenten træffer, vil det have tunge konsekvenser for Frankrig.

Vælger han at sende det første skib afsted, risikerer han stærk kritik fra venstre side af det politiske landskab i Frankrig og fra USA.

»Det vil så tvivl om Frankrigs engagement som Natomedlem, der giver garantier om støtte til et land som Polen,« forklarer Tatiana Kastoueva-Jean, forsker ved det franske forskningsinstitut Institut francais des relations internationales.

Også de baltiske lande og Georgien bekymrer sig alvorligt for salget af skibene.

Russisk vrede

Men Hollande får bestemt ikke færre problemer af at bakke ud.

Til en start er der økonomien. Skibene er sat til 1,2 mia. euro, dvs. godt 8,9 mia. kroner. Desuden lyder aftalen ikke blot på to skibe. Der er indbygget mulighed for at købe yderligere to efterfølgende. Dertil kommer, at 600-1.000 arbejdspladser berøres direkte af salget af de to skibe. I et land med tæt på 10. pct. arbejdsløse er det et argument, der vejer tungt.

Samtidig vil Frankrig skulle betale erstatning for at bryde kontrakten med Rusland – faktisk har Putin truet med sagsanlæg, hvis det kommer dertil.

Tatiana Kastoueva-Jean peger desuden på, at Frankrig historisk har et særligt forhold til Rusland, som også i et vist omfang er på spil nu.

Det sås under den kolde krig, hvor Frankrig kun var politisk medlem af Nato og ikke af den militære kommando. Det betød, at landet kunne fungere som en slags politisk bindeled mellem øst og vest – selv om følelserne for Sovjetunionen absolut ikke var de varmeste.

»Rusland har altid set Frankrig som et kort, man kunne spille i den vestlige lejr,« forklarer hun.

»Det er den relation, russerne ønsker at holde fast i i dag,« siger Philippe Migault, ekspert i Rusland og militære spørgsmål.

Opgiver Frankrig salget, sættes også troværdigheden som våbenproducent på spil.

»Det gælder ikke blot over for Rusland, men også andre lande, der køber våben,« siger Tatiana Kastoueva-Jean.

Som eksempel peger Philippe Migault på, at et nej til Rusland kan spolere et forestående salg af 126 franske kampfly til Indien.

For at tilfredsstille sine allierede i Nato har Frankrig opstillet to betingelser. For det første skal fredsaftalen, vedtaget i Minsk den 5. september, føres ud i livet. For det andet skal våbenhvilen mellem den ukrainske hær og de pro-russiske separatister respekteres fuldt ud.

Og selv om begge parter regelmæssigt bryder våbenhvilen, er der fredeligere i Ukraine nu, end der var i sommer. Weekendens valgsejr til den provestlige Petro Porosjenko peger også i den rigtige retning, forklarer Tatiana Kastoueva-Jean:

»Det vil gøre det muligt for Frankrig at sende skibene af sted. For mig står det klart, at ukrainerne skal forberede sig på, at Frankrig ender med at sælge. Der skal ske noget meget alvorligt – som det malaysiske flystyrt – før handlen bliver aflyst,« lyder det.

Israel og Sydafrika

For Philippe Migault at se, bør situationen i den østlige del af Ukraine under ingen omstændigheder afholde Frankrig fra at gennemføre handlen:

»Der har været fejl på begge sider. Der er ingen grund til, at vi sanktionerer os selv.«

Det har Frankrig ellers gjort før over for Israel og Sydafrika. Men de to eksempler kan ikke sammenlignes med i dag, vurderer Philippe Migault. For det første traf Frankrig selv beslutningen begge gange.

For det andet er der store forskelle rent økonomisk mellem de enkelte situationer. Sanktionerne imod Israel blev gennemført i 1967, hvor Frankrig oplevede en periode med højkonjunktur, mens det sydafrikanske marked havde en beskeden størrelse:

»I dag er Frankrig på randen af en recession.«