Historien om en syrers flugt
Flugten: Hun er et eksempel på et af de mennesker, vi ser i tv hver aften: en syrisk flygtning ved en grænsepost, i en synkefærdig båd på Middelhavet eller i et asylcenter i Danmark. Her er historien om Fatima og hendes dramatiske flugt til Danmark. Om kort tid er hun og hendes børn en del af det danske samfund.
Fatima havde besluttet sig for, at hun ville gøre alt for at beskytte sine døtre.
Alt.
Så da de fordrukne smuglere kom svingende med deres maskingeværer ved grænseovergangen i ørkenen, gik hun hen imod dem. Hun var ikke helt klar over, hvad hun ville gøre for at fjerne opmærksomheden fra sine to døtre på 14 og 12 år, men gøre noget, det ville hun, hvis…