Øst og Vest på kollisionskurs om Ukraine

BRUXELLES

Den anspændte situation i Ukraine gav lørdag også genlyd i München, da Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, langede ud efter Vesten for at kaste benzin på et brændende bål med en hyklerisk støtte til den ukrainske opposition.

»Hvad har tilskyndelse til voldelige gadeprotester at gøre med at promovere demokrati,« spurgte han på sikkerhedskonferencen i den bayerske hovedstad.

USA’s udenrigsminister, John Kerry, svarede igen ved at give demonstranterne USA’s fulde opbakning i kampen for demokrati. Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, sagde, at ukrainerne har ret til at vælge selv, mens EU’s præsident, Herman Van Rompuy, påpegede, at landets fremtid er sammen med den europæiske union.

Den hårde ordveksling fandt sted foran sikkerhedspolitiske sværvægtere fra hele verden, som hvert år samles i den sydtyske by til uformelle drøftelser om globale konflikter.

Diplomati på højt niveau

På stolerækkerne kunne USA’s tidligere udenrigsminister Henry Kissinger ses sludre hjerteligt med Tysklands nye forsvarsminister, Ursula von der Leyen, og Japans udenrigsminister, Fumio Kishida, vente på at indtage scenen efter Kinas viceudenrigsminister, Fu Ying, som kritiserede Japans regering i den stadig dybere ø-strid.

Programmet var spækket med alvorlige emner: Syrien, USA’s masseaflytning og fred i Mellemøsten, blot for at nævne nogle stykker. Men den nu to måneder lange eskalerende situation i Ukraine, hvor præsident Viktor Janukovitj fra sin sygeseng fredag ikke formåede at dæmpe krisestemningen ved at ophæve de kontroversielle anti-protestlove og give amnesti til fængslede demonstranter, løb med en stor del af opmærksomheden.

Lavrov fremhævede, at vestlige politikeres tolkning af frihed er dobbeltmoralsk, når de på den ene side kræver, at Ukraine skal vælge selv, men på den anden side siger, at Ukraines fremtid ligger i Europa. Han undrede sig også over, at de samme politikere ikke fordømmer demonstranter, som besætter regeringsbygninger, angriber politiet og bruger racistiske, antisemitiske og nazistiske sloganer.

»Hvorfor promoverer erfarne europæiske politikere sådanne aktioner, når de hjemme straks slår ned på dem for at opretholde lov og orden,« krævede han svar på.

Den stærke stat

»Ytringsfrihed kan ikke være ulovlig og er en basal ret. Men optøjer og voldelige aktioner begrænser denne frihed. Staten må være stærk for at bevare demokratiet,« fortsatte Lavrov, der så sent som tirsdag var i Bruxelles sammen med sin chef, præsident Vladimir Putin. EU’s politiske top forsøgte her uden held at klare luften efter flere ugers gensidige beskyldninger om uretmæssig indblanding i de ukrainske stridigheder.

Kerry indtog talerstolen en lille halv time senere og påpegede, at ukrainerne ikke »ønsker deres fremtid forbundet med et land alene eller ønsker at blive tvunget.« En åbenlys henvisning til Rusland. Han afviste også Lavrovs kritik.

»Der er usmagelige elementer i enhver kaotisk situation, men hovedparten af ukrainere ønsker at leve frit i et sikkert, velstående land. Intet sted er kampen for demokrati, en europæisk fremtid, mere vigtig end i Ukraine,« sagde han og langede ud efter regeringen i Kiev for at trampe på almindelige menneskers forhåbninger.

»Korrupte oligarker bruger penge til at kvæle den politiske opposition og uenigheder, til at købe politikere og medier og til at svække domstolenes uafhængighed og rettighederne for ngo’er,« lød det fra den amerikanske udenrigsminister, der ligesom sin tyske kollega, Frank-Walter Steinmeier, og EU’s udenrigschef, Catherine Ashton, mødtes med ukrainske oppositionsledere i hotelkorridorerne omkring konferencen, herunder Arsenij Jatsenjuk og den tidligere boksemester Vitalij Klitsjko.

Regional stabilitet

Sidstnævnte deltog i går eftermiddag selv i en paneldebat med Ukraines udenrigsminister, Leonid Kozhara, om den regionale stabilitet i Central- og Østeuropa.

Jatsenjuk, der for nylig afviste et fredstilbud fra Janukovitj om at blive premierminister, påpegede, at støttende ord fra Vesten ikke er nok.

»Ukraine har desperat brug for en Marshall-plan for at stabilisere den politiske og økonomiske situation,« sagde Jatsenjuk.

Protesterne har varet ved siden november, men eskalerede for godt en uge siden voldeligt og bredte sig til flere byer med vedtagelsen af de nu ophævede protestlove. Nu frygter oppositionen, at et militært indgreb er nært forestående, fordi hæren fredag opfordrede præsidenten til øjeblikkeligt at stoppe urolighederne.