Iran og verden enige om foreløbig atomaftale

BEIRUT

Først tog det flere måneder at forhandle selve aftalen på plads. Derefter tog det yderligere to måneder at blive enige om detaljerne. Men søndag meddelte EU’s udenrigschef, Cathrine Ashton, der forhandler på vegne af de seks stormagter, at hun var nået til enighed om gennemførelsen af den aftale, som Iran indgik med verdenssamfundet i november. Aftalen, der træder i kraft den 20. januar og løber i seks måneder, skal give diplomater tid til at forhandle en endelig aftale på plads.

Mod at præstestyret indefryser sit atomprogram, vil USA og EU løfte nogle sanktioner mod den hårdt pressede iranske økonomi. Iran vil begrænse berigelsen af uran til 5 pct., som er tilstrækkeligt til at lave strøm i et kernekraftværk.

Derimod vil Iran standse berigelsen af uran til 20 pct., som kan omdannes til atombomber Mange, især i Israel, frygter, at atomprogrammet er et forsøg på at blive atomvåbenmagt og ikke på at producere strøm, som iranerne siger er formålet.

Iran har også accepteret, at FN’s atomagentur, IAEA, får lov til at gennemføre endnu mere vidtgående inspektioner af de iranske atomanlæg for at kontrollere, at iranerne overholder aftalen.

Ingen nye sanktioner

I det halve år, aftalen løber, har USA og EU til gengæld lovet ikke at indføre nye sanktioner mod præstestyret. Flere medlemmer af den amerikanske kongres har efter israelsk pres varslet flere sanktioner mod præstestyret. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har kaldt aftalen »en historisk fejltagelse«, et knæfald for ayatollaherne.

At det har taget næsten to måneder at blive enige om gennemførelsen af en midlertidig aftale med en løbetid på blot seks måneder, vidner om, hvor mange knaster, der stadig skal høvles af, før en endelig aftale med Iran kan opnås. Iran insisterer på fortsat at kunne operere en tungtvandsreaktor i Natanz, der producerer plutonium, hvilket er en alternativ vej til atombomben.

»Jeg har ingen illusioner om, hvor hårdt det bliver at opnå dette mål, men for vores nationale sikkerheds skyld og for fred og sikkerhed i verden er tiden nu inde til at give diplomatiet en chance for at lykkes,« sagde den amerikanske præsident, Barack Obama, i en udtalelse, efter at aftalen var indgået i november. Aftalen er blevet præsenteret som en af Obamas største udenrigspolitiske succeser.

Lokker olieselskaber

Iran har været Mellemøstens førende antivestlige paria, siden den islamiske revolution i 1979 væltede den autoritære shah, der havde tætte bånd til USA og Israel, der siden er blevet lagt for had af præstestyret som henholdsvis Den Store og Den Lille Satan. Israel frygter, at en atomaftale vil give iranernes shiamuslimske allierede endnu større indflydelse i regionen.

Teherans bedre hoteller har de seneste uger haft besøg af en type gæster, man ikke har set i lang tid. Vestlige forretningsfolk på udkig efter en god handel. I første omgang er sanktionslempelserne dog relativt beskedne.

De allerhårdeste sanktioner mod landets oliesektor og udelukkelse fra det internationale banksystem, der har gjort Iran nærmest radioaktiv som handelspartner, forbliver i kraft. Men kommer en endelig aftale på plads, vil Irans oliesektor blive åbnet for vestlige olieselskaber på favorable betingelser, har den iranske olieminister lovet. Bryder forhandlingerne derimod sammen, vil USA indføre endnu skrappere sanktioner, har Obama advaret.