Nobel-komité langer ud efter USA og Rusland

USA og Rusland skal se at få nedbragt og fjernet deres lagre af kemiske våben.

Sådan lød det fra formanden for komiteen for Nobels fredspris, Thorbjørn Jagland, da han kommenterede tildelingen af fredsprisen for 2013 til OPCW, den internationale organisation for forbud mod kemiske våben.

En journalist ville på Nobel-komiteens pressemøde vide, om det var en kritik af en tidligere fredsprisvinder, præsident Barack Obama, når komiteen specifikt nævner USA og Rusland som lande, der manglede at destruere sine lagre af kemiske våben.

Påmindelse til de store

"Dette er helt klart en påmindelse til de, der har de største lagre af kemiske våben og som har ratificeret aftalen," lød det klare svar fra Thorbjørn Jagland.

Komitéformanden understregede, at tildelingen af fredsprisen til en af de mest effektive nedrustnings-organisationer, OPCW, helt er i grundlæggeren Alfred Nobels ånd.

"Nedrustning er et centralt punkt i Alfred Nobels testamente. Den norske Nobel-komité har gennem flere priser understreget vigtigheden af at slippe af med kernevåben. Med denne pris vil komiteen understrege vigtigheden af at komme af med de kemiske våben," sagde Thorbjørn Jagland.

"Og de seneste begivenheder i Syrien, hvor kemiske våben igen er blevet benyttet, har understreget behovet for at styrke indsatsen for at afskaffe sådanne våben," lød det endvidere i komitéens motivering.

80 pct. færre våben

OPCW har siden 1997 med sit arbejde formået at få næsten 200 lande til at underskrive og ratificere aftalen, og på 20 år er verdens arsenaler af kemiske våben reduceret med omkring 80 procent.

Næsten samtlige lande i verden har siden underskrevet konventionen, som indebærer, at de skal efterleve et totalforbud mod brug af kemiske våben og forpligter sig til at destruere eventuelle lagre af kemiske våben.

Frem til i sommer manglede kun Angola, Egypten, Israel, Myanmar, Nordkorea, Sydsudan og Syrien at tilslutte sig konventionen fuldt og helt.

USA og Rusland har stadig lagre

Syrien har siden sendt et signal om at ville underskrive og efterleve konventionen. Israel og Myanmar har underskrevet, men ikke ratificeret konventionen.

OPCW havde sat datoen 1. april 2012 som deadline for, at lande, som har ratificeret konventionen, skal have fjernet deres lagre af kemiske våben.

Men det har blandt andre USA og Rusland, som råder over nogle af verdens største lagre af den slags våben, ikke gjort.

Bestemt for længe siden

Thorbjørn Jagland nævnte på pressemødet også, at Nobel-komiteen havde taget beslutningen om prisen for 2013, længe inden Norge blev bragt i forslag som et land, der skal destruere Syriens kemiske våben.

"Denne afgørelse blev truffet, før spørgsmålmet (om kemiske våben, red.) kom frem i Norge. Og komiteen har ingen holdning til, hvad Norge bør gør i dette spørgsmål," sagde Jagland. "Komiteen havde dette forslag på sit bord helt fra begyndelsen, og som en af de mest markante kandidater."

Det er slet ikke sikkert, at Norge skal medvirke til at destruere de syriske kemiske våben. Senest har USA foreslået, at destruktionen af Syriens kemiske våben skal foregå i Syrien med hjælp fra et mobilt amerikansk anlæg.

Søvndal: Godt og logisk

Tidligere har amerikanerne ellers foreslået at fragte våbnene til ødelæggelse i et andet land - og her blev der peget på flere mulige lande - heriblandt Norge.

Præsident Bashar al-Assad har angiveligt omkring 1.000 ton kemiske våben placeret på mere end 100 forskellige steder i Syrien.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) kalder i en kommentar valget af OPCW for "godt og meget logisk", selvom det ikke lige det var "det der stod allerforrest blandt kandidaterne".