Grebet af sang-dillen

Jyllands-Postens korrespondent

JAKARTA - Jeg ligner mindst af alt en popstjerne, som jeg står der med mikrofonen i min yukata, bomuldskimonoen, der reklamerer for Nagasaki Terminal Hotel, hvor jeg engang købte den, fordi jeg havde glemt min pyjamas.

Det er ellers hele ideen i det.

Når man synger karaoke med sine japanske bekendte, skal man have lov at…